Oprettet: 17. august 2015
Svarnummer:
11

Indsendt af

TS

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som nær nabo til Borgmestervangen kan jeg kun udtrykke stor bekymring og ærgrelse over ønsket om byggeplanerne - og ikke mindst planerne om et højhus. Det virker som en besynderlig tanke at plastre et ellers nyligt byfornyet rum til med en stor klods midt i det hele. Jeg er ligeledes af den klare overbevisning at det bliver svært at fastholde mange af de nuværende beboere i området hvis byggeprojektet realiseres - ikke mindst fordi området risikerer at blive overbefolket og de der har bil vil få det endnu sværere ved at finde en plads til parkering. Jeg har forståelse for ønsket om at skabe flere (studie)boliger i København, men jeg må erkende at jeg synes det er et fejlskud at placere dem her. Når jeg ser hvor alternativt man kan lege med byens rum andre steder i nærmiljøet og byen generelt, så kan jeg kun opfordre til at I tænker jer om en ekstra gang og passer på med at presse flere ind i et allerede tætpakket miljø. Kan den smule grønt der er i området ikke blive bevaret i stedet? Og er det ikke givtigt at arbejde med at samle de beboere der er her nu fem for bare i blinde at tilføje endnu flere? Hermed et stort og tydeligt nej-tak til en ny stribe lejlighedskomplekser og en 29-etagers stemnings- og solsluger i baghaven.

Få nyt om høringer

Abonnér