Oprettet: 19. august 2015
Svarnummer:
30

Indsendt af

Lea Maria Jakobsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m. AB Lersøgaard anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng her vi jo i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder AB Lersøgaard at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. AB Lersøgaard finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal AB Lersøgaard gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Få nyt om høringer

Abonnér