Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Høringssvar vedrørende ny klyngestruktur: Bestyrelsen for klynge A13 (Altankassen, Blæksprutten og Myretuen) og institutionernes forældreråd har drøftet det udsendte høringsmateriale omkring ny klyngestruktur. Vi har en række bekymringer både omkring den fysiske del (selve klyngeinddelingen) og omkring indholdet i den nye struktur (ledelsesorganiseringen) og heraf afledte bekymringer (omkring pædagogisk mangfoldighed og udflytterafdelingernes fremtid). Indledningsvis undrer vi os over hvorfor de kommunale klynger skal være så store? Vi tror ikke fremtidens klyngeleder vil kunne have det samme kendskab til alle enheder/afdelinger som der er mulighed for i dag. Vi synes at en af styrkerne ved den nuværende struktur netop er, at klyngelederen kender enhederne/afdelingerne og deres styrker/svagheder; og derfor også kan handle nuanceret herpå til gavn for pædagogikken og det enkelte barn. Ved lidt mindre (og lidt flere) klynger kunne denne styrke sikkert bevares. Har politikerne overvejet hvordan man sikrer at klyngelederen er tilgængelig for forældre og personale i den nye struktur, og har man overvejet hvordan den samme tilgængelighed sikres for en pædagogisk leder, der skal være leder for 2 selvstændige institutioner på 2 forskellige matrikler. Vi frygter at det først og fremmest vil være økonomien, der kommer til at sætte dagsordenen i den kommende struktur. Der står ganske vist i materialet at der er plads til pædagogisk mangfoldighed; men hvad hvis klyngelederen ønsker en mere ensartet pædagogisk linje? Vi er kede af, at der intet steds er givet garantier for at den pædagogiske mangfoldighed (som vi kender i Klynge A13 i dag) også vil eksistere i de fremtidige klynger. Vi undrer os over hvorfor der generelt set er så stor forskel på børnepointene i de kommunale klynger og de selvejende netværk. Hvis robusthed og god pædagogik kan sikres i et frivilligt netværk med bare 4-600 børnepoint, hvorfor skal klynge A-C (vores klynge) så have over 1100 point? Geografien? Vi kan ikke finde nogen som helst god forklaring på at ”Jorden Rundt” er placeret i klynge med os? Ud over det, kan man også undre sig over hvorfor man splitter en klynge (A 16) med kun 2 institutioner, som ydermere ligger meget tæt på hinanden. For netværk 2, som den fremtidige fritidsinstitution ved AFS skal indgå i, undrer vi os over at der er så stor geografisk spredning. Et netværk, hvori institutionerne på Islands Brygge også indgik, ville være meget mere naturligt. Personalets indflydelse. Vi er meget undrende overfor at politikerne ikke ønsker at høre personalets mening om den nye struktur gennem de respektive LokalMED. I klynge A13 er personalerepræsentanterne i bestyrelsen f.eks. bekymrede for at miste den fællesskabsfølelse, der er bygget op i klyngen gennem de seneste år. Det personale der ikke skal være selvejende, frygter at havne i en så stor klynge, at man måske ikke en gang kender kollegaerne fra de andre enheder af udseende hvis man møder dem på gaden. De, der skal være selvejende, kan ikke forestille sig at det samme kollegiale fællesskab kan opbygges i netværksstrukturen (især fordi man ikke er sikre på at der bliver etableret de samme forpligtelser for institutionerne i netværkene som man kender i klyngerne i dag.) Kort sagt frygter man for solidariteten og den gode vilje hos kollegaerne i de andre enheder/institutioner, hvis en enkelt enhed/institution skulle havne i ”større uforudsete udfordringer”. Forældrene i bestyrelsen er meget bekymrede for at børnenes dagligdag vil blive påvirket i negativ retning. Vi frygter at den samlede ledelse svækkes, når en leder kan risikere at blive sagt op med henvisning til økonomien, hvorefter en anden pædagogisk leder skal være leder for flere selvstændige enheder. Forældrene i bestyrelsen er også stærkt bekymrede for udflytterafdelingernes fremtid. I høringsmaterialet til fremtidens fritidstilbud står der bl.a. at man kan overveje at bruge ledig kapacitet i Blækspruttens tidligere fritidshjem til at hjemtage udflytterdelen. Vi vil gøre opmærksom på at udflytterdelen nu er tæt på fuldt børneantal (40 børn), at det er børn hvor forældrene aktivt har valgt en udflytter, og at det personale der er tilknyttet udflytteren også brænder for stedet. For de kommende selvejende netværk er vi meget bekymrede omkring organiseringen. Der lægges op til et tættere samarbejde og en fælles netværksbestyrelse, men der er ingen forpligtelser. Vi frygter at det kommer til at betyde at de enkelte institutioner ønsker at pleje egne (sær)interesser – og at det i sidste ende kommer til at betyde at det ikke vil være muligt at tilbyde fritidshjemspersonalet ansættelser med anstændige timetal. Hvis personalet ikke kan sikres et job de kan leve af, vil de sandsynligvis søge andre steder hen og andre pædagoger vil være særdeles svære at finde. Det kan da ikke undgå at påvirke pædagogikken i negativ retning. Afslutningsvis vil vi nævne, at såfremt politikerne ikke havde valgt at gå imod forvaltningens anbefaling og beslutte at fritidshjemmet ved AFS skulle være selvejende kunne man (med klynge A13, fritidshjemmet samt ”det røde Hjørne og Vuggestuen Sundholm) have skabt en homogen, geografisk tæt klynge med ca. 1000 børnepoint – og rigtig gode muligheder for at fritidshjemspersonalet kunne sikres ansættelser med anstændige timetal i nærområdet. Tænk, hvis politikerne turde indrømme at de havde lavet en dårlig beslutning, og så lave den om.