Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Til Børne-og ungdomsudvalget. Vi henvender os på vegne af forældregruppen i børnehaven Smyrnavej, da vi er bekymret for eventuelle lukninger af de små daginstitutioner, som en følge af en justering af klynger og netværk inden for skole-og daginstitutionsområdet i Københavns Kommune. Københavns Kommune er som bekendt en kommune, der profilerer sig på kerneværdier som ’mangfoldighed’, ’rummelighed’ og ’plads til forskellighed’, og det er netop i denne ånd, at vi vil argumentere for, at lukning af de små institutioner vil være et stort tab for Københavns Kommune. Fra politisk side er det vedtaget, at alle institutioner skal arbejde inkluderende, men virkeligheden er den, at mange store institutioner har svært ved at løfte denne opgave på grund af for dårlige normeringer og en presset hverdag og må søge udefrakommende hjælp fra Københavns Kommunes støttekorps. Mange små institutioner er selvejende, hvilket betyder at de har bedre mulighed for selv at prioritere, at de økonomiske ressourcer bruges, der hvor behovet er størst, fx på flere personale timer eller videreuddannelse af personale. Derudover er det velkendt, at der i større institutioner er et højere støjniveau end i de små institutioner, og at der er en større gennemgang af personale, som må dække hinanden ind under sygdom, ferie mm. Nogle børn trives fint i et sådant miljø, men der er også mange børn, som ikke gør. I en lille institution kan man tilbyde en pædagogisk ramme med fokus på nærvær og overskuelighed, da børnene er sammen med kendte voksne i trygge omgivelser. Dette gør de små institutioner særdeles velegnet til at rumme særligt sårbare børn, som ikke kan overskue en hverdag med meget larm, mange indtryk og at skulle forholde sig til mange børn og skiftende voksne. ’Vores børnehave’, børnehaven Smyrnavej, er et godt eksempel på en lille institution, der løfter en pædagogisk opgave, som de større institutioner ikke kan. Børnehaven Smyrnavej er en populær og søgt børnehave, da den tilbyder en lille børne-og personalegruppe med en hverdag, der er præget af nærhed, forudsigelighed og struktur. Børnehaven rummer mange særligt sårbare børn, herunder sensitive børn, sprogligt udfordrede børn og børn med sociale problemer, og har derudover to basispladser til børn med diagnoser. At varetage en sådan opgave kræver et højt fagligt niveau, hvilket sikres af en kompetent personalegruppe med stor viden om særligt sårbare børn og ikke mindst en leder, som er i stand til at ’ruste’ sit personale til at løfte den pædagogiske opgave med at imødekomme og se alle børns forskellige behov og at udfordre børnene på deres udviklingsniveau. Derudover er der blandt personalet en helt unik tilgang til børn, som bedst kan udtrykkes ved at citere lederen, Joan Christensens ord: ”Her er alle vores børn særlige”. Dette barnesyn møder man sjældent i større institutioner, hvor man på grund af for få hænder har brug for at ’tingene skal køre’ og at alle børn skal kunne det samme på samme tidspunkt. Som et resultat af disse forhold bliver børnene mødt med en ’normaliseringssyn’ og de børn, der af den ene eller den anden grund viger fra normen, bliver som et led i denne logik stemplet med mærkater som ’særligt sensitiv’, ’stille’ ’vild og urolig’ eller i værste tilfælde med en diagnose. Sådanne stemplinger følger børn resten af livet, men pointen er, at de kan undgås, hvis børn befinder sig i miljøer, hvor de trives og kan udvikle sig. Det er værd at reflektere over, hvordan det vil gå med de særligt sårbare børn i børnehavnen Smyrnavej og i andre små institutioner rundt omkring i kommunen, hvis man beslutter at lukke de små institutioner? Vores frygt er, at disse børn ikke vil trives i de store institutioner, og at de derfor ikke vil få de optimale udviklingsmuligheder. Og fortjener ikke alle børn de mest optimale udviklingsmuligheder? Et andet spørgsmål som presser sig på i denne debat, er desuden spørgsmålet om Københavns Kommune på længere sigt vil komme til at spare penge, da mange særligt sårbare børn, som forflyttes til større institutioner, højt sandsynligt vil blive kategoriseret som ’børn der har behov for støtte’ og kommunen i så tilfælde vil komme til at bruge en masse penge på støttepædagoger, talepædagoger, psykologer mm. Som vi har argumenteret for i dette høringsbrev, kan lukning af de små institutioner således både have menneskelige og økonomiske konsekvenser. Vi håber derfor, at I vil lytte til vores appel og undersøge, om der er ikke er andre steder i budgettet, det ville give mere mening at spare. Med venlig hilsen forældregruppen i Børnehaven Smyrnavej.