Høringssvar vedrørende Kommuneplan 15 - Den sammenhængende by

Oprettet: 7. october 2015
Svarnummer:
19

Indsendt af

Christianshavns Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Christianshavns Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Økonomiforvaltningen har den 21. august 2015 sendt forslag til Kommuneplan 2015 i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 17. oktober 2015. Borgerdialog På Christianshavnerdagen den 6. september 2015, som lokaludvalget stod for, drøftede en embedsmand fra Økonomiforvaltningen christianshavnertemaer i kommuneplanforslaget med ca. 20 borgere. Lokaludvalgets holdning Vision Visionen indeholder fremadrettet styring af udviklingen med fokus på: • at udvikle en sammenhængende by med mangfoldige og levende boligområder • at styrke københavnernes livskvalitet • vækst for at skabe 20.000 nye private arbejdspladser inden 2020 For at underbygge udviklingsmålene tager visionen udgangspunkt i to forhold, som henholdsvis ønskes styrket: Grøn og bæredygtig udvikling eller modvirket: Ulighed mellem borgerne. Vi sætter pris på: Kampen mod ulighed, som jo kræver et mangefacetteret initiativ inden for uddannelse, bolig og sundhedspolitikken – og dermed kommunale opgaver. Men lokaludvalget er forbeholden overfor målet om vækst i arbejdspladser og målet for vækst i BNP, som de præsenteres i kommuneplanforslagets forord og i visionskapitlet. Hvis man arbejder med sådanne mål, må forudsætningen være, at de nye private arbejdspladser, der skal skabes, er bæredygtige arbejdspladser. I visionen påpeges der, som flere andre steder i forslaget til Kommuneplan 2015 på, at byens udvikling skal ske i en åben dialog med københavnerne om byens behov og muligheder. Det er toner, som passer fint med vores ønsker. Lokaludvalgets borgerpanel er i august 2015 blevet spurgt om interessen for at indgå i partnerskab med Kommunen om vedligehold mm. af bynatur på Christianhavn. Godt 20 % af de næsten 300 respondenter bekræfter dette. Grøn boligby Københavns dilemma men også mulighed er den store nationale mobilitet med mange, som flytter hertil hvert år. Det er selvfølgelig en balance at finde den rette bygningstakt for at dække behovet for nye boliger versus over- eller underskud af boliger med de negative konsekvenser, det kan have. Forslaget peger selv på, at manglen på boliger har en negativ effekt med stærkt stigende priser på lejligheder og huse og dermed stigende ulighed i mange boligområder. Spørgsmålet er derfor om målet om 45.000 nye boliger heraf 20 % almene i 2027 både dækker behovet og sikrer sammenhængskraften i byen – den slags langtidsplanlægning er nok ret usikker og der må i den 12-årige periode forventes løbende justeringer i forhold til udviklingen – Kommunen har et ansvar og skal passe på, at udviklingen ikke overlades til det frie marked. Byens trafik Vi kan tilslutte os det overordnede mål om mindre biltrafik og mere gang, cykling og kollektiv transport. En væsentlig forudsætning for denne udvikling er imidlertid, at der gøres en forstærket indsats for at skabe tryghed, komfort og fremkommelighed for cyklister og fodgængere. Flere steder vil det være nødvendigt at afsætte midler til omlægning af brosten og sikring af belysning på Christianshavn. Vi kan også tilslutte os, at børn og ældre skal kunne færdes trygt og sikkert, og at der vil blive indført hastighedsbegrænsning i boligkvarterer og ved skoler. Det nævnes, at der i Indre By vil blive indført en hastighedszone, hvor trafikken - af hensyn til byliv byrum og bløde trafikanter - vil blive afviklet med lavere hastighed. Vi skal opfordre til, at der også på Christianshavn indføres bindende 30 km/t hastighedsbegrænsning og ikke kun vejledende hastighedszoner. I dele af det gamle Christianshavn er der op til 850 m til nærmeste busstoppested, hvilket hæmmer eller hindrer de dårligt gående beboeres mulighed for at komme rundt. Årsagen til, at der er langt til busstoppesteder, er bl.a., at almindelige offentlige busser ikke kan køre i Christianshavns små gader. De er for store. Derfor foreslår lokaludvalget, at de små gader på Christianshavn betjenes af små el-busser. Bedre sammenhæng mellem de forskellige trafikformer er et andet punkt, som trænger til en styrket indsats. Et væsentligt middel er, som det nævnes, langt bedre cykelparkering ved stationer og trafikknudepunkter. Med cykelafstande på omkring 5 minutter til Christianshavns Torv og 10-15 minutter til Købehavns Hovedbanegård og Østerport er kombination af cykel og tog en oplagt mulighed for christianshavnerne. Problemet er de utilstrækkelige cykelparkeringsanlæg ved stationerne. Vi er meget enige i, at et mere sammenhængende højklasset kollektivt trafiknet vil tiltrække flere passagerer. Metroen har vist, at det er muligt, men der er brug for, at der bliver gjort meget mere for at tiltrække flere passagerer til den kollektive transport også for pendlerne fra omegnskommunerne. For at regulere og formindske biltrafikken opfordres Kommunen til at arbejde for etablering af roadpricing. Sammenhængende by Der forventes 8-10.000 nye boliger – 20-25 % af alle nye boliger inden 2027 i den eksisterende by. For vores område drejer det sig om nye boliger ved f.eks. huludfyldning, tagboliger samt ved konvertering af utidssvarende kontor- og erhvervsejendomme. Der peges på, at der ved ombygninger mm. skal være et flertal blandt beboerne for ændringerne – det demokratiske aspekt er centralt for os og vi værdsætter borgerinddragelsen i processerne. Jævn fordeling af almene boliger øger social balance - den plan støtter vi også når det gælder begrænsede områder som f.eks. Papirøen og konvertering af erhvervsbyggeri til boliger her på Christianshavn. Nye bebyggelser skal udføres så fleksible som muligt, så de kan opfylde skiftende behov. Boliger skal planlægges fleksible: Startende med små prismæssigt overkommelige boliger, der kan udvides når familien forøges – og senere blive mindre, når den formindskes. Alle nye erhvervsbyggerier skal bygges, så de senere kan anvendes til boliger. Københavns arkitektoniske styrke er, at den stadigvæk har et homogent udtryk med hensyn til bygningshøjder, bebyggelsesstruktur m.m. Disse værdier synes vi fortsat skal bevares. Nye bebyggelser/bygninger skal arkitektonisk i deres udformning respektere eksisterende nabobebyggelser/bygningers arkitektoniske værdier. Der skal for hver bydel/kvarter udarbejdes arkitektoniske spillerregler for nye bebyggelser/bygningers tilpasning til eksisterende værdifulde arkitektoniske udtryk som fx minimum afstande til skift i facaderne. Eksempler på arkitektoniske spilleregler vil naturligvis tage hensyn til den enkelte bydels særpræg/homogenitet. Eksempel 1: Nye bebyggelser på Inderhavnens Christianshavns side skal fortsætte "Gavlmotivet" med bygninger vinkelret på havneløbet. Eksempel 2: Synlige tagflader er et stærkt arkitektonisk udtryk, der er karakteristisk for København og skal videreføres. Derfor skal alle nye tagflader være synlige som saddeltage, tilbagerykkede tagetager o.l. Lokale forhold Papirøen, Grønlandske Handels Plads, Arsenaløen og Dokøen Vi er opmærksomme på, at der i planene ingen ændringer er i status for Papirøen, Nordatlantens Brygge, Arsenaløen samt Dokøen. Forslag til ændringer der vil fremkomme med et kommunalplanstillæg inden for de kommende år - ca. 1½ år - men vi vil endnu en gang pege på lokaludvalgets ønsker for de 4 områder: Vi ønsker, at de 4 områder bliver et eksperimentarium for ny tænkning med hensyn til indretning, funktionalitet og finansiering. • Papirøen har plads til et meget ønsket Helårshavnebad, et kolonihistorisk oplevelses- og forskningscenter samt boliger med en høj andel af almene boliger • Grønlandske Handels Plads flankeres af to nye broer, kanal og det store pakhus på Nordatlantens Brygge. Pladsen kan indrettes, så den afspejler et nordatlantisk landskab og genskaber historien om pladsens funktion som handelsplads. • Arsenaløens vestlige del med den historiske Kuglegård egner sig fint til udflytning af Billedkunstskolerne fra Kongens Nytorv samt til udstillinger og kreative erhverv. Den nye længdebygning langs Danneskiold-Samsøes Allé kunne omdannes til boligformål bl.a. med ungdomsboliger. • Dokøen trænger til liv ved siden af Operaen og lokaludvalget ser gerne fleksible, bæredygtige boliger vinkelret på havneløbet tættest på Operaen, mens der tættest på Proviantmagasingraven og Papirøen er god plads til udendørsscene med café/restaurant. Husbåde Planen fastsætter flere områder langs kanalbolværker, Inderhavnen og Refshaleøen med mulighed for husbåde med en højde på max. 5,4 meter (enkelte steder 7 meter) samt en max. længde på 30 meter. Lad gå med 5,4 og 7 meter ved Inderhavnen og på Refshaleøen, men vi mener at en højde på 5,4 meter er alt for meget langs bolværkerne i Christianshavns kanaler. Baggrunden herfor, er at høje husbåde generelt forhindrer ophold på bolværkerne samt udsigten til vandet, når de ligger langs bolværkerne – så sæt venligst max. højden ned i Christianshavns Kanal og sidekanaler gerne til max. 3,5 meter. Langs Refshaleøens bolværker er der endvidere rig mulighed for eksperimenter med husbåde som kollegier. Konklusion Christianshavns Lokaludvalg værdsætter de mange gode tanker og handlinger i Kommuneplan 2015. Vi ser med forventning frem til et konstruktivt samarbejde med Kommunen og private aktører om udmøntningen af planen i de kommende år. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand

Få nyt om høringer

Abonnér