Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 23. september 2015
Svarnummer:
9

Indsendt af

Bjarke Christiansen

Postnr.

1553

By

København V

Høringssvar

Kære Pia Allerslev, medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget, samt BUF ved Tobias Børner Strax og Søren Trier Høisgaard. Vi skriver til jer som forældre til en dreng i idrætsbørnehaven Hylet i håb om, at I vil genoverveje jeres forslag til ændringer af klynge- og netværksstrukturen på børneområdet, jf. referat af udvalgsmøde den 10. juni, bilag 2. Hvis ændringerne vedtages som det foreslås, vil det have uhensigtsmæssige konsekvenser for den børnehave, vi og vores barn elsker så højt. For at få jer til at genoverveje vil vi gerne give jer et indtryk af, hvad Hylet er og kan. Vores historie Hylet er den tredje børnehave, vores dreng har gået i. Den første var Columbus, den anden Tante Olgas Børnehus. Sidstnævnte valgte vi, fordi vi blev lovet, at han kom til at gå i den lille afdeling med kun én stue, men allerede efter tre måneder blev den slået sammen med den anden afdeling - så i realiteten er Hylet hans fjerde børnehave. Fælles for de andre børnehaver var, at de ikke kunne give vores søn den tryghed, han har brug for. I Columbus fordi de fysiske rammer i den nybyggede tilbygning var utilstrækkelige – stuerne var utroligt små med højt lydniveau, og han sagde selv som treårig, at han måtte gå ud på toilettet for at få ro. I Tante Olgas fordi ledelsen grundet den tidligere leders dårlige økonomistyring og presset fra kommunen valgte at flytte børnene fra vores søns afdeling til den anden og ingen af de kendte voksne blev mere end et par måneder det nye sted. I alle børnehaverne har vores søn været meget vellidt af såvel voksne som børn, og han har hurtigt skabt gode relationer med de andre. Han er dog et følsomt barn med et stort behov for en tryg og overskuelig hverdag, og selvom vi helst ville undgå at flytte ham fra vante omgivelser, i særdeleshed efter første flytning, mente vi, at det var nødvendigt. Vi kunne ikke bære at aflevere en dreng, der næsten hver dag var ked af det, når han blev afleveret, og som enten gemte sig på toilettet eller under et bord for at undgå kaos omkring sig i løbet af dagen. Han fik plads i Hylet for knap et år siden, og da han var på besøg første gang, erklærede han efter tre minutter: ”Her vil jeg gerne gå”. Her var ingen kaos, men i stedet en mærkbar, hjemlig afslappethed som han straks tog til sig. Siden har han ikke set sig tilbage. Efter en uge modtog vi begge en sms fra en af pædagogerne i Hylet med et billede af vores søn, der cyklede –noget vi uden held længe havde forsøgt at lære ham. Efter en måned var vi med på børnehavens årlige tur til Bogø og lærte der mange af de øvrige forældre at kende, og efter tre måneder havde vi deltaget i flere forældremøder og haft mere indflydelse end i de øvrige institutioner tilsammen. I foråret kom han stolt hjem og fortalte, at han havde været ordstyrer på det ugentlige børnemøde om mandagen, hvor børnene selv vælger emnerne og selv diskuterer sig frem til løsningerne – demokrati i praksis. Vi var også stolte. Hylet: Børn, forældre og personale Alt dette, de trygge, hjemlige og tydelige rammer, udviklingen af børnenes kompetencer og den udprægede medindflydelse på børnenes hverdag, kommer ikke af ingenting. Det kan kun lade sig gøre på grund af personalets helt ekstraordinære engagement, nærvær og faglige dygtighed. Intet andet sted har vi oplevet, at de voksne i dén grad tager børnene til sig som deres egne – ”når han er hernede, er han mit barn”, lyder det jævnligt fra pædagogerne. Intet andet sted har vi oplevet, at de voksne lyttede og så vores og alle de andres børn, som de gør i Hylet. Og intet andet sted har vi oplevet en så intuitiv, men samtidig gennemtænkt og struktureret udvikling af børnenes evner og samvær samt inklusion af børn med særlige behov. Hylet har kollektiv ledelse, og forældre og personale driver og udvikler institutionen i fællesskab. Det betyder også, at personalet har frihed til at planlægge deres arbejdsgange, så de bedst passer til børn, forældre og personalet selv. Der er ingen tvivl om, at den frihed og det nære forældresamarbejde med reel indflydelse, deltagelse og fælles ansvar er helt afgørende for, at de fire pædagoger har været Hylets grundstamme i 30 år. Uden det fælles ansvar, som kollektiv ledelse og forældresamarbejdet giver, vil Hylet ikke længere være den samme børnehave. Generelle betragtninger om udviklingen i København Vi har gennem de seneste fem år som forældre oplevet en vuggestue og tre børnehaver i København, og Anne Sophie har desuden tidligere arbejdet i ti år som pædagog, bl.a. i Københavns Kommune. Vi er meget bekymrede over udviklingen på børneområdet, og her er de vigtigste årsager: 1. Vi ved, at det har taget mange år og kostet mange frustrationer at få den nuværende klynge- og netværksstruktur op at køre. Nu, hvor samarbejdet mellem personalegrupper og ledelser endelig er begyndt at fungere, og man kan høste frugterne, vil politikere og forvaltning så igen lave det om. Det er efter vores mening en gennemført uhensigtsmæssig beslutning, der igen vil give år med forvirring og manglende sammenhæng. Det kan ikke undgå at gå ud over børnene i kommunens institutioner. 2. Det er vores og mange andre forældres oplevelse, at børnene i København får stadigt færre voksne til at tage sig af dem. Samtidig bliver institutionerne lagt sammen til større og større enheder med ledere, der hverken kender forældre eller børn og i højere grad orienterer sig opad i det kommunale system end nedad mod medarbejderne. Fra kommunens synsvinkel giver dette formentlig mening, fordi budgettet bliver lederens allervigtigste rettesnor, mens stordriften sparer penge (på kort sigt). Fra vores synsvinkel betyder de store institutioner, at mange børn ikke kan få den tryghed og hjemlighed, de behøver - særligt de ressourcesvage og børn med særlige behov. Helt konkret har vi set, hvordan lederen i en stor børnehave brugte sit personale som brikker i et puslespil. Personalet blev med få års mellemrum rykket rundt, som lappeløsning for dårligt fungerende stuer, så de umuligt kunne opbygge en ordentlig kultur og base for børnene samt tætte relationer med hinanden. 3. Udviklingen mod større institutioner og færre medarbejdere per barn betyder, at ressourcestærke forældre vil se sig om efter andre tilbud. Privatiseringsbølgen er allerede i bevægelse, og selvom vi er stærkt og indædt imod flere private institutioner, overvejede vi selv, om det kunne være en mulighed, da vores søn skulle skifte børnehave igen – heldigvis fik han plads i Hylet. Vi forsøgte faktisk at få ledelsen og kommunen i tale om problemerne i hans anden børnehave, men mødte desværre en mur af tavshed. I stedet for at lægge de små institutioner sammen til store, burde kommunen sikre en diversitet af dagtilbud med ordentlige normeringer. Det kræver naturligvis investeringer, men er også den eneste måde at undgå en flugt fra de kommunale institutioner, og på bare lidt længere sigt vil det helt sikkert også være rentabelt. Bare spørg de skoler, der modtager børn fra Hylet. Hvis kommunen fortsætter sammenlægningerne, centraliseringen og homogeniseringen af daginstitutionerne, bliver taberne børn fra ressourcesvage hjem – og på lidt længere sigt os alle sammen. Med bekymret hilsen Anne Sophie Witt Olsen Bjarke Hartmeyer Christiansen

Få nyt om høringer

Abonnér