Høringssvar vedrørende Søllerødgade 15-19

Oprettet: 21. juli 2015
Svarnummer:
23

Indsendt af

Kirsten Høyer-Nielsen

Virksomhed / organisation

AB Søllerødgade 25

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vedrørende Søllerødgade 15-19 sag nr. 510017 Som formand for AB Søllerødgade 25 skriver jeg her foreningens meninger om og ønsker/spørgsmål til det foreslåede projekt Søllerødgade 15-19. Lysforhold: Som beboere i midten af gården ved vi om nogen, hvad en smal og mørk gård betyder. Derfor må vi i solidaritet med beboerne i østenden af gården protestere mod opførelsen. Lysindfald skal ikke blot betragtes som direkte sollys, men som almen belysning fra "himlen". Vedhæftet 2 fotos: viser hvordan nybygningen vil tage udsigt og lys fra det fotograferede stykke himmel. Taget ud for Julius Blomsgade nr 18 i gården mod nord. Netop gårdrummet ved Julius Blomsgade 10-12 vil blive lukket på 4. side af nybyggeriet, da baghuset skal ses som den 3. side. Udsigt til himmel bliver væsentlig mindre og kun, hvis du lægger nakken tilbage. Generelt er Nørrebro jo ikke et "lyst sted", så hvorfor klemme flere mørke lejligheder ind? Børnenes opvækstvilkår skal prioriteres højt. KK sagde i sin tid nej til Lejerbos ønske om højere bebyggelsesgrad i vestenden af gården med argumentet, at der skulle være lys og luft. Har kommunen samme holdning i dag til østenden af gården? Affaldsforhold: Før bygherren fjernede affaldsbygninger i østende af gården og etablerede midlertidig åben gård til containere, var der veletableret affaldssortering. Dette ønsker vi reetableret, og vi ønsker en klar plan herfor, som indgår i byggeprojektet/sideløbende med samme, og hvor kommunen er involveret. Fx vil det være afgørende, at bygherre sikrer gennemgang i nybygning, således at containere for affald kan passere uhindret og efter renovationens forskrifter. Også for kørestolsbrugere, barnevogne skal der være plads til passage. Brandforhold: Før bygherre flyttede plankeværket, var der i østenden port til gården, hvilket er et ønske igen. Trafikforhold: Det undrer, at Søllerødgades vejlaug som "naboer" ikke er hørt, da trafikken og p-forhold ændres. P-pladser: Er der tilstrækkeligt med P-pladser til beboerne, som omkranser gården og bruger p-pladsen på den tidligere trælastgrund, bygherres grund? Det forlyder, at Lejerbo og Kvickly har aftale om p-areal? Beboer har pt handicapparkering, hvor nybygning ønskes opført. Det er vigtigt afstand fra udgang i østenden til handicap-p-plads bliver så kort som mulig. Under evt. byggeperiode skal en løsning findes. Proces: Forløbet omkring affaldssortering pt. er et meget uskønt forløb, og det skaber absolut ikke positive forventninger til bygherre om et samarbejde om gårdens indretning, beboeres behov, for ikke at tale om selve byggeprocessen. Vi ønsker beslutningstagerne besigtiger gården og mødes med de involverede parter, også Julius Blomsgade 2-8 og Søllerødgades vejlaug. Mvh pbv Kirsten Høyer-Nielsen