Oprettet: 19. juni 2015
Svarnummer:
3

Indsendt af

Liv Oustrup

Virksomhed / organisation

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Postnr.

1553

By

København V

Høringssvar

Høringssvar, Carlsberg II, tillæg 5, SUPPLERENDE HØRING Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) ønsker hermed at afgive høringssvar i relation til Lokalplan 432, Carlsberg II tillæg nr. 5, SUPPLERENDE HØRING. SLKE synes fortsat, at der er tale om en meget markant facade på det påtænkte byggeri. Facaden bliver ikke mindre markant med de påtænkte justeringer. SLKE håber derfor, at der lægges tilsvarende mere vægt på en vurdering af oplevelsen af det samlede facadeforløb langs hhv Valby Langgade og Pile Allé. Træer langs nordfacade samt i lysskakt af byggeri: Det er beskrevet i lokalplanen, at der skal plantes træer langs facaden mod Valby Langgade samt i en kommende lysskakt i byggeriet. SLKE ønsker at fastholde, at vi finder det ønskværdigt med en begrønning af arealerne mod Valby Langgade samt i lysskakten i byggeriet. Den ønskede justering af byggeriet, der resulterer i et højere byggeri, vil betyde, at der bør være endnu mere fokus på at få skabt optimale betingelser for de kommende træer. SLKE henstiller derfor endnu engang til, at Københavns Kommunes erfaringer med etablering af plantehuller inddrages i projektering af byggeri og beplantning.