Høringssvar vedrørende Kultur- og fritidspolitik 2016-2019

Høringssvar til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019. Allan Nyhus Formand Hovedstadens Svømmeklub og borger i København Visionen Foreningsliv, idrætsliv og bevægelse har potentialet til at binde mennesker sammen på kryds og tværs og på tværs af sociale skel og bydele. Et aktivt forenings- og idrætsliv kan lære Københavnerne hinanden at kende. Selvom vi bor tættere op af hinanden end nogensinde før, kan vi også risikere at blive mere fremmed for hinanden end nogensinde før. Opdelte boligkvarterer, folkeskoler med lav social spredning i forhold til samfundslag og arbejdspladser med få faggrupper, betyder at Københavnerne kender dem der minder mest om dem selv. Et aktivt forenings- og fritidsliv kan bløde lidt op på denne tendens og kan binde byen sammen på andre måder og give byens indbyggere mulighed for at skabe nye sociale netværk. Københavnerne kan med andre ord lære at kende hinanden igennem et aktivt fritids- og foreningsliv. Det bør visionen afspejle. Visionen bør ligeledes afspejle at det kendte også kan være godt. For den lille forening, for fodboldklubben, svømmeklubben, skakklubben og musikskolen, behøver det kendte og fungerende ikke altid blive udfordret af nye skæve rammer der ændrer grundforudsætningerne for foreningens virke. København er en storby i dansk kontekst, men det er også en storby der består der en masse små livlige nærmiljøer med aktive ildsjæle der skaber aktivitet i nær- og lokalområdet. Begrebet storbykultur kan derfor med fordel suppleres af begreber som ’Lokalkultur’, ’Den nære kultur’ m.v. Principper Om kvalitet. Der lægges op til at kultur- og fritidslivet skal udfoldes i arkitektoniske interessante rammer. Dette sætter nogle naturligvis pris på, men for mange kan mindre også gøre det. De arkitektoniske interessante rammer, må ikke blive en stopklods for nye faciliteter eller en begrænsning for at udfylde sin kultur- og fritidsaktivitet fordi rammen har vægtet arkitektoniske hensyn højere end hensynet til brugerne. Svømmehaller behøver ikke koste 150 mio. kr., når de kan opføres til 45 mio. kr. Håndboldbanen behøver ikke være rund, når man spiller bedst på en firkantet bane. Og underlages til fodboldbanen behøver ikke være asfalt eller beton, når græsset kan gro. Faciliteter Det er positivt at faciliteter kan benyttes døgnet rundt af byens brugere. Knyttet sammen med app’s og eletroniske bookingtjenester, kan man uden videre give adgang til byens faciliteter uden for ’normal’ åbningstid. Når nye boligområder opføres eller eksisterende renoveres, er det pinedød nødvendigt at tænke idrætsfaciliteter med i planlægningen. Nordhavn og Grøntorvet er eksempler på to udviklingsområder i København, hvor kultur- og fritidsfaciliteter pt. er fraværende i byplanlægningen. Den hele by og den hele bydel består ikke kun af boliger og indkøbsmuligheder. Det skal være muligt at deltage i kultur- og fritidsliv i ens nærområde uden at man skal bevæge sig på tværs af mange bydele. Ligesom der er regler for minimum antal parkeringspladser ved nybyggeri, ligeså bør der være regler for et minimum af idrætskvadratmeter pr. nyt boligbyggeri. Det er udmærket at der skal være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv, men det bør ligeså fremhæves at der skal være plads til det eksisterende kultur- og fritidsliv der udfoldes i vante og kendte rammer. København må gerne være et labatorium, men det skal ske under hensyntagen til og respekt for byens eksisterende kultur- og foreningsliv. Sundhed Kultur- og fritidspolitikken lægger op til samarbejde på tværs af forvaltninger. Det er positivt. Et oplagt sted at hente synergier mellem forvaltninger er på sundheds og fritidsområdet. Hvis Københavnerne bevæger sig vil det have positiv indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand og dermed på byens sundhedstilstand og ikke mindst sundhedsudgifter. En investering i et aktivt idrætsliv, er en direkte investering i sundhed. Det bør kultur- og fritidspolitikken afspejle. Det hele barneliv Det er positive takter at Folkeskolen skal åbnes for omverden og inddrage kultur- og fritidsliv i skolens og børnenes dagligdag. Igen må det blot bemærkes at de mange skolefaciliteter i dag betjener foreningslivet i eftermiddags- og aftentimerne, og også skal kunne gøre det fremadrettet. Derfor er det essentielt at nybyggeri og renovering og skolefaciliteter opføres med respekt for alle brugeres behov og krav præcis som beskrevet i afsnittet ’Samarbejde om hele byen’. Det internationale København skal være en åben og indbydende by, præcis som beskrevet i afsnittet ’Det internationale’. Turister skal let kunne købe dagpas til museer, aktiviteter, offentlig transport osv. Her kan man også med fordel udvikle teknologiske løsninger der understøtter besøg I København, eks. en app der hjælper besøgende i København på rette vej. Det sociale aspekt En generel svaghed i oplægget til Kultur- og fritidspolitik, er at det ikke nævner socialt udsatte og resursesvage borgere. Et stærkt kultur- og fritidsliv levner også plads til udsatte borgere. Borgere der måske ikke umiddelbart ser selv som en del af et kultur- og fritidsliv. Borgere der måske samtidig ville drage både sociale og måske især sundhedsmæssige fordele af deltage i især fritids- og foreningslivet. En fremtidig Kultur- og fritidspolitik skaber plads til disse borgere i byens kultur- og fritidsliv. Et uforpligtende oplæg? En politik er naturligvis i vid udstrækning kendetegnet ved en række overordnede visioner og tanker. Men omvendt er dette også udtrykt i luftige og uforpligtende vendinger. Det samme er tilfældet med oplægget til Kultur og Fritidspolitik 2016-2019. I kommende udgaver bør der konkretiseres og/eller udvikles mere forpligtende strategier. Selvfølgelig under inddragelse af byens borgere.