Høringssvar vedrørende Tivolihjørnet - lokalplan nr. 525 med kommuneplantillæg nr. 48

karpro@tmf.kk.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V 8. juni 2015 Høringssvar vedr. Tivolihjørnet. Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 vedtaget at sende ”Forslag til lokalplan for Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg” i høring. Hermed følger høringssvar fra Tivolis Venner: ”Tivolihjørnets” udseende. Den omstændighed, at det nuværende hjørnebyggeri ikke er bevaringsværdigt, betyder ikke, at der ikke skal stilles krav til det nye byggeri. Hovedindgangen er et af Tivolis verdenskendte varemærker ”brands”, er kendt bevaringsværdig samt præmieret af Europa Nostra. Derfor er vores krav til et nyt byggeris udseende: 1. Respekt for størrelsen af Tivolis Hovedindgang. Uanset ”Tivolihjørnets” arkitekts påståede ønske om at vise respekt for Tivolis Hovedindgang, er det ikke lykkedes. ”Tivolihjørnet” indeslutter Hovedindgangen med et byggeri på op til 4 etager og 17 meters højde og er dermed væsentligt højere end Hovedindgangen, hvis side-pavilloner kun har 2 etager. Forslaget er dermed i ødelæggende grad ude af proportioner med Hovedindgangen. Dette synspunkt støttes af Tivoli selv, idet Tivolis ledelse i sit høringssvar til lokalplan for Industriens Hus den 14. April 2009 skrev: ”I Tivoli opleves træernes skala som det bærende motiv, og langt de fleste bygninger indordner sig under at være i en park med maksimale facadehøjder på 10-12 m.” Tivolis Venner synes dette synspunkt skal fastholdes, således at kravet til byggeriet langs Bernstorffsgade er, at det maksimalt bliver 10-12 m, mens kravet til bygningerne på begge sider af Tivolis Hovedindgang af hensyn til total-indtrykket af Hovedindgangen bør være, at det holdes i den nuværende højde, 1 etage, således at Hovedindgangen kan fremtræde som oprindelig tilsigtet. 2. Hensyn til Tivolis byggetradition. ”Tivolihjørnet” er et byggeri i glas og stål. Glas er farveløst og konturløst. Det værste eksempel på glashuse er naboen, DIs glashus, almindeligt omtalt som ”husblassen”. I sit høringssvar til lokalplan for Industriens Hus den 14. April 2009 skrev Tivolis ledelse om DI’s glasfacade: ” Der er tale om en visuel forurening, der knytter sig til de nye, moderne glasfacader, og som selv med den eksisterende bygningsvolumen ville udgøre et stort problem.” Tivolis Venner synes dette synspunkt skal fastholdes, således at kravet til byggematerialerne er, at hvis glas og stål - som er fremmed for Tivolis byggetradition i almindelighed og for Hovedindgangen i særdeleshed - skal anvendes som byggemateriale i det nye byggeri, må det gøres i tæt samspil med de traditionelle materialer og på en sådan måde, at det kan ses, at byggeriet hører til præcis på dette sted og i disse omgivelser og ikke et hvilket som helst andet sted i verden. ”Tivolihjørnets” samspilsforsøg drukner i glas uden sammenhæng med Tivoli. ”Tivolihjørnet” opfylder således ikke de nævnte krav til et nyt byggeris udseende. Tivolis Venner beder derfor Borgerrepræsentationen om at afvise ”Tivolihjørnet” med tilhørende lokalplanforslag alene på grund af ”Tivolihjørnets” udseende. Tivolihjørnets anvendelse. Forslagets anvendelse er i strid med Tivolis formål jfr. skødets § 8. I ”Forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg” står der, at ud af et samlet areal på ca. 5.300 m2 i første fase af byggeriet, vil det rumme ca. 2.000 m2 til butikker og ca. 2.000 m2 til hoteldelen. Denne anvendelse er i modstrid med den skødeservitut, som Tivoligrunden er omfattet af. I skødeservituttens §8 fastlægges grundens anvendelse: ”Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fortid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes.” Begrebet ”forlystelsespark”. På borgermødet den 20. Maj 2015 sammenlignede Tivoli sig med andre forlystelsesparker og konstaterede, at mange af disse også indeholdt hoteldrift. Tivoli mente derfor, at begrebet ”forlystelsespark” i dag måtte siges at indeholde hoteldrift. Med henvisning til, at skødet forudså ”tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på”, konkluderede Tivoli, at grunden kan anvendes til hotel uden at tilsidesætte servituttens bestemmelse om, at grunden alene kan anvendes til forlystelsespark. Denne konklusion er forkert. Tivoli glemmer, at de andre forlystelsesparker - som Tivoli sammenligner sig med - ikke ligger på grunde, der alene kan anvendes til forlystelsespark, dvs. at de ud over forlystelsespark også kan indeholde andre aktiviteter som hoteller, parkeringspladser, beboelse til funktionærer, etc. Begrebet ”forlystelsespark” bliver ikke ændret af den grund. På internettet kan man læse følgende definition af ”forlystelsespark” (>google>forlystelsespark>Forlystelsespark-Wikipedia, den frie encyklopædi): ”En forlystelsespark er generel betegnelse for en tivolipark med forlystelser såsom karruseller, rutsjebaner og lignende og måske anden underholdning.” Som det ses indeholder definitionen ikke hoteldrift. Når man ser på servituttens anden bestemmelse, at det skal være ”en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum”, udelukkes den påtænkte hoteldrift også af denne grund, idet hotelværelserne i Nimb koster fra 6.400,- kr. til 20.000,- kr. per dag og derfor ikke kan siges at være beregnet på det store almindelige publikum. De påtænkte butikker falder også udenfor begrebet ”forlystelsespark” med mindre, der er tale om butikker målrettet forlystelserne, hvilket i så fald bør præciseres. De planlagte aktiviteter i ”Tivolihjørnet” er således i strid med den anvendelse af grunden, som er fastlagt i skødeservitutten for Tivoli. Tivolis Venner beder derfor Borgerrepræsentationen om at afvise ”Tivolihjørnet” med tilhørende lokalplanforslag alene på grund af ”Tivolihjørnets” anvendelse. Konklusion: Afvis forslaget Tivoli tilhører os alle. Med sin helt enestående beliggenhed som en oase midt i Københavns centrum er Tivoli blevet en institution, som alle Københavnere har et tilhørsforhold til. Vi elsker Tivoli og betragter Tivoli som ”vores” have, som vi forbinder med hygge, atmosfære, tradition, eventyr, blomster, lys, farver, fantasi, magi, variation, musik, mangfoldighed, fortryllelse, romantik, ornamentik, charme, originalitet, dansk formgivning (design), overraskelser og detaljer, nordiske naturmaterialer og små finurlige forskelligheder. Bevar Tivoli - afvis ”Tivolihjørnet”. Det er derfor vigtigt, at Borgerrepræsentationen - på vegne af alle Københavnere - tager vare på vores fælles kulturarv, så Tivoli bliver ved med at være en lys, folkelig og fantasifuld forlystelsespark, der ikke bliver domineret af højt, utilpasset glasbyggeri eller anvendt til formål, som ikke hører hjemme i en forlystelsespark. Med venlig hilsen Tivolis Venner Peter Holst Eriksen Talsmand Holger Hagelberg Talsmand