Oprettet: 5. juni 2015
Svarnummer:
86

Indsendt af

L. Vestergaard

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Tivoli bør holde spejlkabinettet inde i Tivoli i stedet for at placere det ud mod trafikken. Lysreflekserne i det bølgede glas kan blænde trafikanterne i et af byens mest tavle gadekryds. Opmærksomheden bør henledes på at det bølgede glas i den påtænkte facade kan resulterer i lange tilbagekastede lysstråler fra såvel bilernes kraftige moderne lygter, som solens stråler. Alt efter solhøjden kan solen, som bekendt, blænde alle og enhver ikke mindst i forårs og efterårs perioderne, men også når solen står lavt i klar frost. Hertil kommer at solen om sommeren er meget kraftig. Dette medfører alt i alt en betydelig risiko for at trafikanter af alle arter kan blive blændet og/eller distraheret ved refleksioner af lyset i de store bølgende glasfacader. En anden indsigelse pegede på den distraktion, som livet bag glasfacaderne kan medføre for trafikken, efter som der tilsyneladende bliver frit ind og udsyn gennem glasfacaden. Dermed er der altså flere trafikale risici ved glasset: Dels refleksioner, der kan blænde, dels forstyrrende begivenheder som distraherer trafikanterne. For at teste refleksvirkningen kunne trafik-teknikerne prøve at belyse spejlene i et spejlkabinet med kraftige spotlights! Med mindre at Tivoli vil satse på matte eller snavsede ruder, vil det bølgede glas i realiteten kunne blive et uendeligt reflekterende spejlkabinet lige ved gadekrydset!