Oprettet: 2. juni 2015
Svarnummer:
80

Indsendt af

John Bergqvist

Postnr.

2450

By

København

Høringssvar

Alt, hvad man behøver, er at stå på Axeltorv og beskue Tivoli's hovedindgang, portalen flankeret af tp næsten identiske bygninger, som lader portalen fremstå som det naturlige centrum i en harmonisk bebyggelse. Ihvorvel hjørnegrunden Vesterbrogade-Bernstorffsgade formentlig har Danmarks højeste kvadratmeterpris, som utvivlsomt kunne udmønte sig i ussel mammon, ville det være en dødssynd at mase den pyntelige lille trio af hus-portal-hus ind mellem to glas-monstre, det ene DI og det andet den påtænkte arkitektoniske voldtægt. Husk på, at vi ikke ejer verden - vi har den kun til låns af vore børnebørn, og det ville være en dødssynd at berøve dem det sidste, der er tilbage af den gamle haves særpræg.