Høringssvar vedrørende Fremtidens Nordre Frihavnsgade

Oprettet: 1. juni 2015
Svarnummer:
42

Indsendt af

François-Eric Grodin

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg har forgæves ledt efter baggrunden for at man fra kommunal side ønsker at skabe fremtidens Nordre Frihavnsgade i stedet for at lave tiden klare det selv. Det er nemlig lige præcis hvad den på forunderligste vis har gjort. Ndr. Frihavnsgade er er unik gade hvilket kommunen vel også er bevidst om (og det er måske denne tydelighed der gør at den er kommet i søgelyset), og dens særpræg skyldes netop den uregerlighed, dens vildtvoksende, lidt anarkistiske udvikling og natur, ja, netop, natur, som en vild skov i modsætning til parkers styrede, kontrollerede, veltrimmede udseende. Det er dette liv som man forgæves har forsøgt at skabe i nybyggede københavnske bydele. Ligesom det sublime og det farlige går hånd i hånd i skoven. gør det det også i vores gade. Deraf dens særpræg, deraf dens liv, deraf dens evne til at fortsætte med at være vibrerende og organisk år efter år efter år. Derfor: Vil I ikke nok være søde at lade være med at styne vores dejlige gade, lad den være med dens blanding af nypudsede og bilos-grå facader omkring spædbørn med lyserøde kinder og gamle med rynkede hænder, lad den leve med biler og cykler og klapvogne og gangstativer for vi er blevet vant til dem, vi vågner, bliver årvågne, tager hensyn, passer på og bliver opmærksomme. Prøv at glemme indtrykkene fra Køge og Hillerød og Helsingør og Roskilde, og tag cyklen til Værnedamsvej og se hvordan det kan gøres uden at gøre noget. Og lyt til de forretningsdrivende, lyt grundigt til dem, for uden dem er der intet liv. Uden dem bliver handelsgaden til et cafestrøg. Lad denne lille del af byen få lov til at vokse frit og vildt - bare lidt endnu. Please!