Oprettet: 27. maj 2015
Svarnummer:
69

Indsendt af

Louis Preben Nezer

Postnr.

2950

By

Vedbæk

Høringssvar

"Århh det ser fedt ud, det er jo mega flot" Ja, af børn skal man høre sandheden :-) Godt med fornyelse i gode gamle København! Jeg er født, opvokset og har boet i København i de første 32 år af mit liv og har altid været en flittig gæst i Tivoli. De seneste 16 år har jeg boet i Nordsjælland med min familie, men er dog stadig i byen flere gange om ugen. Som Far til 2 børn, nu Teenagers, har vi siden klapvogns dagene haft årskort til Tivoli og på den måde har vi fulgt udviklingen og fornyelserne i den gamle have. Det er altid spændende at se hvad en ny sæson byder på og det er med til at en tivoli dag i København altid er spændende og ikke bare same old same old som sidste år! Det er vigtigt at værne om de historiske værdier og så er det endnu vigtigere at skabe nye værdier. Smag er jo individuel, heldigvis, så derfor er det forståeligt at nogle ikke bryder sig om moderne byggestil, imens andre hilser stilforandringerne velkomne. En del høringssvar bærer præg af at være skrevet af en lidt ældre generation. Ofte nævnes Wivex og at stilen bør genskabes, at haven og byen ikke må ødelægges af glas og stål osv. men holder man kun fast i gamle ting går livet i stå, efter min mening. Man skal da holde fast i minderne, men så skal man jo heller ikke være bange for at få sig nogle nye! jeg har ofte fået fortalt at min Farfar var kapelmester på de store gamle krydstogtskibe, der sejlede på Amerikalinjen. Stemningen var mere klassisk design, Glen Miller og Mahogni, men det var dengang og nu er klientellet gået over til flyrejser og enorme skibe i glas og metal. Der er dog stadig enkelte af de gamle skibe tilbage, ligesom der vil være områder af det gamle Tivoli tilbage efter en fornyelse. Et godt eksempel er bakspejlet i en bil. Man kan godt se lidt af det bagude, men det vigtige er foran og derfor sidder den store rude der ;-) Tivoli forsvinder jo ikke (det gør København heller ikke) der bliver bare endnu mere lækkert at gå på opdagelse (som der gør i København). At hotellet ved siden af klager over manglende udsigt og mere støj, bunder nok i frygt for mindre omsætning. At flere høringssvar herinde klandrer Tivoli for at tænke mere på profit end historie er spekulation, men når det er sagt, skal man huske på, at hvis ikke Tivoli kan sikre sin fremtid økonomisk, vil der måske ikke være et Tivoli til fremtidige generationer, Danskere som turister... Lad os hilse Tivolis bud på byfornyelse velkommen :-) Med venlig hilsen Louis Preben Nezer PS: Det er ikke kun undertegnede der syntes om design og byggeri. Jeg viste mine døtre de arkitekt tegninger der er tilgængelige online og uafhængigt af hinanden udbrød de spontant "Århh det ser fedt ud, det er jo mega flot" Ja, af børn skal man høre sandheden :-)