Oprettet: 21. maj 2015
Svarnummer:
60

Indsendt af

Anders Skovsende

Postnr.

2650

By

Hvidovre

Høringssvar

Bare fordi det er "gammelt" er det ikke nødvendigvis godt - bare fordi det er "nyt" er det ikke per definition grimt. Forandring fryder - ikke sagt man skal forandre Tivoli bare for forandringens skyld. Hvis man ser hvad der er af aktivitet i det pågældende hjørne - Rock Bar Royal (gamle hardrock), en Tivoli spillehal og Restaurant Hercegovina, så er der ingen af de steder som giver liv og energi, hverken ind i haven, eller ud mod gaden. Det alene beretter i min optik nytænkning. Både med henblik på liv og energi ind i haven, men også ud mod gaden. Hvordan det nye hjørne så skal se ud, er enormt subjektivt, og der skal jeg ikke gøre mig til dommer for hvad der er rigtigt/forkert, flot/grimt. Bare det at der sker udskiftning af et dødt, livløst hjørne i Tivoli er mere end rigeligt for mig til at stemme for en forandring, og jeg har tillid til at det også er i Tivolis interesse at gøre det så smagfuldt som muligt, og ikke bare profitoptimere byggeriet, men også have Tivoli-ånden med i processen.