Oprettet: 21. maj 2015
Svarnummer:
53

Indsendt af

Peter Madsen

Virksomhed / organisation

Kulturanmelder ved Villabyerne og Magasinet Kunst

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Under Borgermødet igår den 20. maj udtalte en jurist fra Rådhuset til fortaleren for Tivolis Venner, at de havde gennemgået den stærkt omtalte § 8 i skødet fra Tivolis køb af grunden ganske nøje og var kommet til den konklusion, at de kunne godtage projektet ud fra ordet ´udvikling´ i § 8. Hvis de har gennemgået paragraffen nøje er det ganske uforståeligt, at de åbenbart ikke læste de ord der støder op til ordet ´udvikling´. Sætningen lyder nemlig (citat): ´Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til at drive Tivoli som en forlystelsespark (!!!) beregnet på det store brede publikum (!!!), og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet (!!!), som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fortid og hidtidige (!!!) udvikling (!!!), således at havens sjældne kombination af kulturformidling (!!!) og bred folkelig underholdningstradition (!!!) på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed (!!!!!!) fastholdes (!!!) (citat slut). Hvis Rådhusets jurists opfattelse af, at alene ordet ´udvikling´ kan verificere et hotel- og kontorbyggeri i Tivoli, kan alle de øvrige passager i skødets § 8 tilsidesættes, så f.eks. koncertsalen kan laves til parkeringshus og ballongyngen nedrives for at give plads til cykelværksted med en villa til ejeren ved siden af. Det er tydeligt for mig, at der her handles ´i ond hensigt´ for at fremme økonomien for Tivoli og aktionærerne, for anden grund til at bygge hotel og kontorer i eventyrhaven findes ikke. Forskønnelse af haven med iskolde glasfacader, stål og ud fra rædslerne skinnende lysstofrør? Glem det og forkast det! Jaques Tati ville have været lykkelig for at have fået lov til at lave en film om dette fatale byggeri, hvis det da skødets § 8 imod bliver gennemført. Jura, jura og atter jura for at fastslå paragraffens styrke eller svaghed vil være ønskeligt, blot ikke med den nævnte åbenbart ikke udlærte rådhus-jurist som ukyndig deltager tak. Hendes begrundelse er ganske enkelt for tynd og stadigvæk paragrafstridig!