Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Kære Børne- og Ungeudvalg, Dette høringssvar er delt i to dele. Første del er om processen og de generelle principper. Anden del er om den konkrete institution Krudtuglen som mine børn på 5 år og 8 år er så glade for at benytte. Del 1- Proces og generelle principper. Jeg er simpelthen nødt til at lufte min nysgerrighed. Hvilken person var det som første gang foreslog fritidshjem-stordrift ? Lad mig gætte - en person som ikke selv har været så heldig/lykkelig at få barn/børn? En person som er dygtig med et regneark? En person som gerne vil gøre sig bemærket og måske håber på forfremmelse på sin arbejdsplads? Hvis denne person læser dette, hvilket jeg desværre tvivler stærkt på, så håber jeg at et eller andet kært barndomsminde dukker op til overfladen og du nu indser at barndommen er det dyrebareste i hele livet. En tryg og god barndom er grundlaget for et lykkeligt og velfungerende voksenliv. 1:1 løsningen skriger jo til himlen som værende en blanding af galimatias og gambling med børn! Altså – mine børns farfar han holdt høns som barn og tjente lidt lommepenge på den måde. Da han havde tjent 10 kr så tænkte han, hvis nu bare jeg havde dobbelt så mange høns i mit bur, så kan jeg tjene 20 kr! Men ved I hvad der skete? Hønsene blev syge og mange døde og han endte med at arbejde dobbelt så meget og kun tjene 5 kr. Jeg forudser større sygefravær blandt såvel børn og pædagoger, hvis I fortsætter det løbske tog ud af det jernbanespor som tilsyneladende er lagt fast. Det kan blive dyrt at spare. Det svarer til at købe en billig cykel og efterfølgende reparere cyklen for til sidst at købe en kvalitetscykel som holder i 10 år. Jeg må indrømme, at jeg efter alle de gode argumenter mod stordrift, som blev lagt på bordet i første høringsrunde, blev meget negativt overrasket over at det overhovedet kommer til den anden høringsrunde. Hvem har bedt om at der skal spares penge på børnenes fritidshjem når nu København er en velstående kommune? Vi har noget som alle er glade for – så hvorfor lave om på det? Mig bekendt har der ikke været kritiske røster blandt børn og deres forældre. Det er meget svært at se logikken og fordelen ved et fritidshjem med over 500 børn. Ingen kan jo huske 500 navne og dermed være nærværende overfor børnene. Undskyld nummer 387 er du sød at være lidt mere stille, så de 499 andre børn også kan få ordlyd. Det kommer til at larme rigtigt meget og hvad med de stakkels skolelærere som skal sidde og forberede sig til næste dags undervisning på samme matrikel som de over 500 børn – hvordan skal de få arbejdsro? Er der foretaget beregninger af hvor mange decibel 500 børn de larmer i forhold til en mindre mængde børn? Er det blevet undersøgt hvor meget ekstra stresshormon der udledes hos børn og pædagoger, som skal være sammen med over 500 små som store individer? Både børn og voksne bliver klemt i et scenario uden de små fritidshjem. Når mennesker bliver klemt, så opstår der helt sikkert mere sygefravær. På den måde sparer samfundet næppe mange kroner. Det er en loose/loose situation. Med den snarlige skoleudvidelse på Islands Brygge in mente så synes jeg, at det er sund fornuft at vente med omstruktureringer på Bryggen indtil skolebyggeriet er afsluttet i 2020. Del 2 – Den konkrete situation på Islands Brygge og for min families del omkring Krudtuglen. Jeg har 2 børn på 5 og 8 år. De har utrolig glœde af gå på den sammen institution. Jeg er fast overbevist om at det knytter dem tœttere sammen som søskende. Noget de vil have glœde af resten af livet. Vi som forœldre har drager også fordel af ikke at skulle hente børn to steder hvilket samlet set giver mere familietid. Aldersforskellen fra vuggestuebarn til 3.klasse giver en helt særlig dynamik og stimulerer de store børns omsorgsgen. På Krudtuglen afholder de store børn hver fredag café for børnehavebørnene. Man skal kun én gang have oplevet hvordan de store hjælper de små med at skænke saftevand og servicere dem med kage, for at forstå hvor givende det er for børnenes generelle dannelse. Der er et helt anderledes nærvær i Krudtuglen end det jeg har oplevet på Skibet på Islands Brygge Skole ifbm afhentning af legekammerat til mit store barn. For at sige det lige ud, så aner pædagogerne ikke hvor barnet er. Det kræver jo ikke en videregående uddannelse at forstå at det er bedre for et barn med trygge og nære rammer. Et andet vigtigt aspekt er, at en kæmpe institution på 500 børn ikke kan lave intime fællesarrangementer hvor alle børn deltager. På Krudtuglen er hele institutionen samlet om minimum 4 årlige fællesarrangementer. Nemlig: Tivolidag, Sommerfest, Santa Lucia/Juletræfest og Idrætsdag. I et samfund som er ved at miste sammenhængskraften – den usynlige lim – som binder alle mennesker på tværs af aldre sammen, da er det min overbevisning at disse arrangementer, hvor alle er med i fælles flok; det gør noget meget vigtigt ved et individs forståelse af det kollektive. En forståelse som vil komme os i de ældre generationer til gavn den dag at børnene i Islands Brygges Fritidshjem anno 2015 bliver voksne og skal træffe beslutninger på samfundets vegne. Jeg vil derfor indtrængende opfordre det kær Børen- og Ungeudvalg til at frede og bevare de små fritidshjem på Islands Brygge – som minimum indtil at det nye skolebyggeri er færdigt i 2020. Tak for opmærksomheden. Tak for at I lytter. Og husk – if it aint broken don’t fix it. mvh Søren Ottosen