Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
814

Indsendt af

Martin Dombernowsky

Virksomhed / organisation

Bryggehuset

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. ”fremtidens fritidstilbud” Primært: Med mit høringssvar til denne runde, appellerer jeg først og fremmest til at man undlader at sammenlægge Islands brygges fritidstilbud før der er opført en ny skole med tilhørende fritidstilbud. Islands brygge skole er presset på kapaciteten allerede, og jeg har svært ved at forstå at man fra forvaltningens side på den ene side foreslår at fritidshjemmene skal sammenlægges på Islands brygge skole inden for kort tid, og samtidig (korrekt) konstaterer at lokalerne på selvsamme skole er så pressede at de ikke kan rumme antallet af børn som forventes i 2019/2020. I bilagsmaterialet til høringen om den nye skole skrives der på side 9: … i skoleåret 2019/20, sidste år før Artillerivej står klar til brug, vil der være 18 klasser mere på skolen på Islands Brygge, end denne skole er dimensioneret til. 18 klasser svarer omregnet til en lille tosporet skole, som skal huses i dette skoleår til den nye skolebygning på Artillerivej er klar til brug. Og på side 10: Ifølge behovs prognosen (BUU 11.06.14) forventes der på sigt at være brug for 7 skolespor i Skolen på Islands Brygges grunddistrikt, hvor der i dag kun er 4 spor. Det er muligt at udbygge skolen på Islands Brygge fra 4 spor til 5 h.h.v. 6 spor”….”Men det er ikke muligt at imødekomme hele behovet for 7 spor på Skolen på Islands Brygges matrikel. I lyset af at forvaltningens ovenstående analyse, er det mig som forælder svært at forstå hvorfor man ønsker en yderligere koncentration af børn på Islands brygge skole ved også at samle fritidstilbuddene der. Man bør som minimum afvente at den nye skole og tilhørende fritidstilbud er færdigt før man nedlægger eksisterende tilbud. Sekundært: Det synes givet at man nu samler fritidshjemmene i 1:1 relation til skolerne, hvilket jeg fortsat og i forlængelse af mit høringssvar fra 1 runde synes er særdeles dårlig idé. 1:1 relationen og de store fritidsinstitutioner der bliver skabt som konsekvens heraf kan jeg ikke se argumentet for. Jeg har ikke i debatten set nogen pædagogiske argumenter for hvor det positive for børnenes trivsel skulle være at finde i den konstruktion, ingen relevant pædagogisk overvejelse eller trivselsrelaterede argumenter, og ingen ekspertudsagn der støtter op omkring den idé at institutioner af den kaliber skulle skabe gode rammer før børnene. Islands brygge er velsignet med nogle mindre og velfungerende fritidshjem som levere en virkelig høj kvalitet i deres arbejde. En sammenlægning til storinstitutioner vil total fjerne den diversitet, kvalitet og nærhed som de små fritidshjem har formået at få etableret og leverer til børnene hver dag, og det er en stor skam. Man burde snarere tage udgangspunkt i de kvaliteter som de små fritidshjem har, og bygge videre dem, -ikke nedlægge dem. Ser man på tallene i kommunes tilsynsrapporter, så matcher ”skibet” på Islands brygge skole langt fra krudtuglen og bryggehuset når man ser på medarbejdertilfredshed, børnetilfredshed og sygefravær blandt de ansatte. Ikke desto mindre så er det skibet der skal være den fortsættende enhed. Det giver måske mening når man sidder i forvaltningen og fra et papir-økonomiske synspunkt, men det giver ingen mening når man er forældre til børn de pågældende steder. Jeg mener ikke at det på nuværende tidspunkt giver mening af lukke de små fritidshjem på Islands Brygge, og jeg kan ikke bakke op om forslaget om en 1:1 relation mellem skole og fritidshjem. Når det er sagt, så synes jeg som minimum at en eventuel sammenlægning bør afvente at den nye skole er færdig så børnene ikke skal skifte institution flere gange og presses ind på “skibet” indtil byggeriet er færdigt. Med venlig hilsen, Martin Dombernowsky