Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
812

Indsendt af

Trine Huda

Virksomhed / organisation

RY.A.C

Postnr.

2100

By

Kbh Ø

Høringssvar

Høringsskrivelse vedr. fremtidens fritidsinstitutioner fra Trine Huda, forælder til barn på RY.A.C Indledningsvist glæder det mig, at der den 18. Marts, på Børne og ungdomsudvalgets møde blev foretaget justering i forhold til matrikelløsninger på fritidstilbuddene og at der blev anerkendt behovet for at bevare fritidshjemmet på Ry.A.C, hvilket betyder at vores fritidshjem kan få lov at bestå. Jeg sætter pris på at udvalget så et behov for at vores fritidshjem både havde en funktion ift. lokalområdet samt vigtigheden i det arbejde som personalegruppen udfører ift. samarbejdet med Lundehusskolen og det socialt opfølgende arbejde som personalegruppen gør i lokalområdet. Dog bekymrer det mig, at beslutningen om RY.A.C’s fritidshjem for fremtiden skal være en del af en kommunaliseret løsning mhp. fritdstilbud omkring Lundehusskolen’s distrikt. Ry.A.C. er i dag en selvejende institution med børnehave, fritidshjem , fritidsklub og ungdomsklub. Disse enhederne deler bygninger og udendørsarealer og desuden selv samme områder/lokationer, en stor del af skolens læringsmiljø i forbindelse med stærkt samarbejde. Ligeledes skal man huske, at RY.A.C’s stærke kultur er affødt af denne sammentænkningsmodel, som gør det muligt at benytte personalet i en meget optimal kombination, hvilket giver børnene et rigtig god tryghed og som optimere hele denne ”fødekæde” som RY.A.C’s aktivcenter har dens grundlag i. Hvis man fra forvaltningen side overvejer at kommunalisere denne fritidshjems-sektion, frygter jeg at RY.A.C’s stærke grundlag samt vision ikke kan udføres. Jeg er mor til to børn. Den ene går i RY.A.C’s børnehave, den anden i RY.A.C’s fritidshjem. Mine overvejelser og årsager til, at min mindste søn skal gå i RY.A.C’s børnehave, er selvfølgelig af den grund, at han kan komme videre i denne ”fødekæde” og overgå til RY.A.C.’s fritdshjem efter endt børnehavetid. Denne integrerede løsning, tror jeg på er yderst optimal ift. mine børns tilvænning til nye stadier i deres institutionsliv. Jeg oplever at RY.A.C disponerer deres personale på kryds af afdelinger, på både kompetent og optimalt vis og som tager hensyn til børnegrupper. Personalet har et indblik i hver afdeling grundet denne sammentænkningsmodel og dette gør også at jeg aldrig har oplevet forvirring eller for mange ”nye ansigter” i perioder med sygdom eller ferie. Som forælder, betyder det alverden for mine børn og mig, at mine drenge oplever kendte ansigter, selvom vi befinder os i ferietid eller i tid med meget sygdom. Ligeledes er det, som sagt, grundlaget for RY.A.C’s eksistens, hvorfor jeg som forælder, finder det direkte problematisk hvis man vælger at tage fritidshjemsdelen ud af denne selvejende struktur. Denne struktur danner som sagt grundlag for hele RY.A.C’s vision og mission. Hvordan vil disse afgørende overgange mellem hhv. børnehave, fritidshjem og fritidsklub kunne bibeholdes hvis vores ”center” bliver opdelt? Vores personale har muligheden for at kommunikere på tværs af ”afdelingerne” hvilket afføder større og direkte kommunikation OG afhjælpning overfor familier med problemstillinger, som ikke først skal opdages eller afklares fra anden part. Jeg oplever ofte, at selv samme pædagog jeg afleverer mit børnehavebarn til, er den samme som jeg siger farvel til, efter at have hentet mit fritidshjemsbarn. RY.A.C er en form for familie og kultur. At udtage et led, vil svække hele RY.A.C’s grundlag og her henstiller jeg, som i første høringsrunde, til vigtigheden i RY.A.C’s grundlag i forhold til lokalområdet omkring Rymarksvænge. Forslag til struktur: Jeg ved at der i dag allerede findes velfungerende modeller der sikrer 1:1 ledelse/kontakt til BUF. Jeg ved også at man ønsker dette princip for skolesamarbejdet. Ved en justering af de selvejende netværk vil man hurtigt blive i stand til at skabe den 1:1 kontakt imellem skole og institutioner der ligges op til i de vedtagne principper. Klubfællesskaberne indenfor ungdomsklubberne er ligeledes et godt eksempel på hvordan der er blevet skabt 1:1 kontakt imellem forvaltning og skole. Klubfællesskaberne fungerer godt og har i vores område styrket samarbejde imellem enhederne og givet en fælles opgaveforståelse og løsning af politiske krav og forventninger ; STRUKTURLØSNINGER: Jeg henviser til RY.A.C’s ledelses anbefalinger som lyder følgende; Fritidsinstitutioner: Ry.A.C., Skrammellegepladsen, Emdrup Søgård samt Græshoppen bevarer deres fritidshjemspladser på matriklen. Alle enheder får selvejende status og organiseres i selvejende netværk med en koordinator, der varetager kontakten med skolen. Lunden som har lokalefællesskab med skolen lukkes og pladserne fra denne fordeles imellem de eksisterende institutioner som allerede har den fornødne plads/kapacitet til at modtage disse. Fritidscenter: Ry.A.C., skrammellegepladsen , Emdrup Søgård og TK bevarer deres klubpladser som selvejende enheder og organiseres som selvejende netværk med en Koordinator der varetager kontakten med skolen. Netværkskoordinatorerne fra fritids og fritidscenterområdet vil udover at levere 1:1 princippet i skolesamarbejdet , samarbejde om at skabe optimale overgange fra fritidstilbud til fritidscenter og sikre en helhedstænkning omkring arbejdet med børn og unge i området. Kontakt mig endelig for uddybning. Venlig hilsen Trine Huda, Forælder til to børn i RY.A.C

Materiale: