Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Jeg indsender hermed mit høringssvar ifm. organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Det siges, at senator Cato i det antikke Rom indlagde denne (forkortede) tilføjelse i alle sine taler for Senatet: “Carthago delenda est” (groft oversat: “Forøvrigt mener jeg at Kartago bør ødelægges!”) Den bruges stadig i denne debat om vores børns fremtid. Af begge sider. Alle indlæg kan groft nedskæres til enten: “Det er vigtigt for vores børn, at der er nærhed. Forøvrigt mener jeg ikke, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” eller “Jeg er enig, det er vigtigt med nærhed. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” Der er ikke nogen, der siger nej, børn skal ikke have nærhed. Dét kan vi godt blive enige om. Men resten, er vi voldsomt uenige om, og derfor bruger vi Delenda est Carthago-tilføjelsen hver især. Vi forældre på Islands Brygge i København har hele tiden håbet på, at nogen eller nogle med beslutningskraft og indflydelse i denne sag ville stoppe op og lytte til, hvordan VI synes, vores børn skal behandles og hvilket liv det er, vores børn skal have i fremtidens fritidstilbud. Vi har hele tiden håbet på, at nogen dog kunne se dét. Medierne har været fulde af saglige, faglige og ekspert-funderede undersøgelser og resultater, der alle siger det samme: I institutioner over 100 børn, ryger nærhed og opmærksomhed på barnet fløjten og det er IKKE til børnenes bedste. Alligevel lyder svaret: “Jeg har været ude på en stor institution og talt med pædagogerne og de kunne alle børnenes navne. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” (groft citeret fra Pia Allerslevs interview i Bryggebladet) At tale med ansatte i én institution er ikke at sætte sig ind i sagen og lade de tungeste argumenter tale. Kunne det tænkes, at denne institution gerne ville fremstå positivt og derfor lagde ansigtet i de pæneste folder, når nu en betydningsfuld person var på besøg? Og kunne det tænkes, selv hvis det fungerer godt i denne ene institution, at det ikke betyder, at det vil kunne fungere godt i dem alle? Alt dette om fremtidens fritidstilbud er blevet til som udløber af skolereformen. Som supplerende spørgsmål til mit sidste, vil jeg spørge, om det ikke er rigtigt, at det er gået bedre på nogle skoler end på andre med den nye reform? Er der ikke skoler, hvor foruroligende mange lærere har sagt op og hvor ledelsen kæmper en stor kamp i den favre nye verden, de har fået serveret? Hvis man nu tog til én af de skoler, hvor det går godt, så kunne man berette, som Pia Allerslev gjorde: “Jeg har været ude på en skole og lærerne havde det godt og eleverne havde det godt. Forøvrigt mener jeg, at skolereformen er en succes.” Ikke ligefrem velfunderet undersøgelse af situationen på de danske folkeskoler anno 2015. Derfor spørger jeg (og mange andre): Kunne det ikke tænkes, at der er brug for at se lokalt på, hvad der forefindes og hvad der tjener området bedst? Mange folkeskoler er allerede ved at rulle nogle af de reformer tilbage, som der blev sat i værk i al hast for at skabe “fremtidens” folkeskole. Disse tiltag har vist sig upraktiske, umulige eller ukollegiale, da de mødte virkeligheden af ansatte og elever. At skære Københavns fritidstilbud over én kam og bare oprette mastodonter overalt, vil hurtigt vise sig at være fint nogle steder og rigtig, rigtig forkert andre steder. Argumenter for de større institutioner som f.eks. at fødselstallet er faldende, gælder IKKE på Islands Brygge. Vi har en stigende kurve! Derfor har vi også en 4-spors folkeskole som nu bliver en 7-spors! Derfor bygges der i fremtiden endnu en skole på Islands Brygge, som enten bliver en anden skole fra 0. til 9. klasse eller vil blive en opdelt skole sammen med Islands Brygge skole, så der er en til de små klassetrin og en til de store. Dét har man ikke engang besluttet endnu. I sådan et område er det næppe særlig smart eller velovervejet at samle alle fritidstilbud i institutionen Skibet og udbygge dén for at få planen til at gå op - inden man ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud på Bryggen! Vi er blevet lovet, at vi kommer med og bliver hørt. Klaus Mygind har i Bryggebladet inviteret til at finde en løsning sammen. Og det må simpelthen kunne lade sig gøre, at vi sammen finder en løsning for fremtidens fritidstilbud, der ikke hedder Skibet. For om et par år så vil der ikke være 500 børn i Skibet. Der vil være 600. Og derefter 700. Det går ganske simpelt ikke i et område, hvor fødselstallet er stigende, og hvor man ikke har skole nok til de børn, man allerede har. De økonomiske baggrunde for at lukke fritidshjem og samle børnene er sikkert til at tage og føle på i Rådhuset. Dét kan man se, virker. Men at man stirrer sig blind på disse gode tal, så man ikke kan se eller forstå eksperternes undersøgelser og advarsler, det er skidt for vores børn. Det er skidt, at man lader økonomi være et argument, hvor nærhed bør veje tungest. Det er sådan set en udsat del af befolkningen, man her har med at gøre. Den måske mest udsatte. Den skal ikke være offer for besparelser og argumenter, som politikerne godt selv bør vide (når de ligger i sengen om natten), ikke holder vand. Når det er FREMTIDEN, vi har med at gøre - vores børn - så er det ikke godt nok at tale med pædagogerne og sige: “Jeg har været ude på en stor institution og talt med pædagogerne og de kunne alle børnenes navne. Forøvrigt mener jeg, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.” (gentaget groft citeret) Når man planlægger sådan nogle store ændringer, så undersøger man sagen med eksperter og undersøgelser og så lytter man til resultaterne - selvom de går imod ens egen mening som ansat og ansvarlig for besparelser på Rådshusets budget. Vi kan sagtens finde en bedre løsning SAMMEN og vi vil rigtig gerne finde den med jer, hvis I vil lytte til OS og til EKSPERTERNE. Lederne af fritidshjemmene på Islands Brygge har kommet med et forslag sammen og dét støtter jeg med dette høringssvar: “Det er vigtigt for vores børn, at der er nærhed. Forøvrigt mener jeg ikke, at fritidshjemmene i København skal samles til store institutioner.”