Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

HØRINGSSVAR FREMTIDENS FRITIDSTILBUD FRA KLYNGE IB9 2. Høring maj 2015 IB9’S ANBEFALINGER SØG EN LØSNING, SOM BETRAGTER DE 6-14 ÅRIGE SOM ÉN UNGEGRUPPE Som skrevet i IB9’s tidligere høringssvar mener vi stadig, at ”præmissen om at udskille de 10-14 årige fra fritidspædagogiske tilbud og oprette store fritidscentre, hvor sportsaktiviteter o.l. er omdrejningspunktet og som skal servicere flere skoler” ikke er attraktivt. Vi mener, at det er vigtigt, at vores børn bliver lokalt forankret - også efter skoletid, og at de nuværende mindre tilbud giver et nærvær og en god overgang mellem skole og fritid og mellem børne- og ungeliv. Lige præcis et af de pejlemærker, vi arbejder meget med i dette år. Forslaget om at skille de 10-13 årige ud er et dybt uønsket scenarium, hvor man ender med centre, der udelukkende kommer til at henvise børnene til fritidsaktiviteter i eksempelvis foreninger og biblioteker, men ikke længere har egne tilbud. På sigt vil det gå i fritidsklub miste sin attraktion og værdi, og man mister kontakten til de unge efter skoletimerne. Det kan bidrage til, at flere unge tabes på gulvet for sidenhen at skulle samles op af Socialforvaltningen. Alternativer vil højst sandsynligt opstå i det private, dvs. hos de ressourcestærke, og kan dermed bidrage til en øget social ulighed. FASTHOLD DE SMÅ ENHEDER I DET STORE OG SKAB EN SKARP FYSISK SKILLELINJE MELLEM SKOLE OG FRITID I takt med at skoledagen er blevet længere og fritiden kortere, er det blevet endnu vigtigere, at børnene kan skelne mellem skole og fritid. Børn og unge har brug for leg og fritid til, at dagens stigende antal indtryk kan bundfælde sig. Derfor mener vi, det er vigtigt, at et fritidstilbud ikke bare er et skab med spil, der åbnes i klasselokalet efter skoletid, men at børnene fysisk skal flytte sig fra skolen til fritidstilbud. Også selvom det blot er over en lille kanal. Et eksempel herpå, som vi har lavet i fællesskab, er Børnebyen på Trekantsgrunden. Det store forarbejde (og gode samarbejde mellem brugere og kommune) omkring Børnebyen skal følges til dørs som oprindeligt planlagt med vuggestue, børnehave, og to fritidsinstitutioner. Man kunne godt tænke i, at den ene blev til en fritidsinstitution for de 6-9 årige og den anden et fritidscenter for de 10-14 årige. For netop her kan man være opmærksom i overgangene, videregive informationer/følge børnene tæt, så vi sikre ikke at tabe nogen undervejs. BIBEHOLD KLYNGESTRUKTUREN, MEN ALDERSOPDEL KLYNGERNE I STEDET FOR GEOGRAFISK INDDELING. RESULTAT: ÉN KLYNGE FOR DE 6-18 ÅRIGE OG ÉN KLYNGE FOR DE 0-6 ÅRIGE Ved at aldersinddele klyngestrukturen kan man fortsat drage nytte af de personalemæssige fordele, der har været i klyngesamarbejdet, men samtidigt undgå de såkaldte kombistillinger, hvor en fritidspædagog også skal være vuggestuepædagog på samme tid. Med en aldersinddelt klynge kan man holde sig nogenlunde inden for sine kompetencer. De unge møder i forvejen færre pædagoger i deres hverdag, og efter skolereformen er timetallet allerede kraftigt reduceret. Med de varslede nedskæringer i timetallet for næste år bliver det endnu mindre. HVORDAN FASTHOLDES DET BEDSTE PÆDAGOGISKE PERSONALE? De enkelte enheder kan stadig godt ligge spredt i bydelen, således at Børnebyen indeholder vuggestue/børnehave OG fritidsinstitution/fritidscenter, selvom disse ikke hører under samme klynge. Samtidigt kan en forældreinteresse fastholdes i forældrebestyrelserne, hvor man er tættere på den aldersgruppe, som ens eget barn har – det kan være vanskeligt som vuggestueforælder at sætte sig ind i problematikker vedrørende klubbørn og omvendt. Men hvis hele 0-18 års-området forankres i samme bydel – også fysisk (som tilfældet er nu), kan der også bedre samarbejdes på tværs af klyngerne, og børnene kan følges helt frem, til de bliver myndige. Det skaber en lokal forankring, et nærvær og en rummelighed hos såvel børn som voksne. Med venlig hilsen IB9, Christianshavn