Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
730

Indsendt af

Kresten Kjærsgaard

Virksomhed / organisation

Bellahøj fritidscenter

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Kære Udvalg Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på min bekymring angående Kbh´s kommune´s planer om Bellahøj fritidscenters (BHF) fremtid. Jeg har igennem de sidste 7 år, som forælder til 2 piger, haft min daglige gang på BHF. Jeg har oplevet et særdeles engageret og favnende personale i et kreativt miljø og som resultat heraf nogle særdeles stimulerede børn. De har bla. gået til dans ridning, leg med ler, de har været på kolonier, sommerture og lavet Cabaret. Jeg er bekymret om kommunens planer om at samle en masse børn i 3 kæmpe fritidscentre, for mig at se vil det kun giver ringere kvalitet. Efter at have spurgt kvalificerede folk har jeg fundet ud af at der ikke er noget forskning der støtter disse kæmpecentre - børn har tværtimod brug for tryghed og kontinuitet. På BHF kender de vores børn, der er de samme voksne der følger dem gennem hele deres skolegang, det giver tryghed. Desuden ligger BHF i vores lokalområde, der er ingen der kan svare mig på hvor min yngste datter skal gå i klub efter sommerferien, og hvis det ikke bliver i lokalsamfundet, så bliver det helt sikkert valgt fra. BHF er selvejende, en virksomhedsform som vi ønsker bevaret, økonomien er bedre og sådan har det været i mange år. Jeg beder til at man overvejer denne ret indgribende reform en gang til. Uvisheden giver utryghed og det virker ikke særlig gennemtænkt. Jeg synes at der er en del ubesvarede spørgsmål og ønsker dem besvaret før den endelige beslutning træffes. Mvh Kresten Kjærsgaard