Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
727

Indsendt af

Pia Winsløw

Virksomhed / organisation

Bellahøj Fritidscenter

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Som forældre til et barn på Bellahøj Fritidscenter er det vores håb, at I vil bevare Rødkilde Skoles fritidstilbud som selvejende institution. Det vil sikre en økonomisk fleksibilitet, så et trygt, lærerigt, kreativt og mangfoldigt tilbud kan prioriteres til gavn for vores børn, hvor der ikke er langt fra børnenes ønsker til virkelighed. Vi har med jeres udspil mistet indflydelse på, hvilket tilbud vi mener, er det rigtige for lige netop vores barn. Ved at forblive selvejende har vi som forældre mulighed for større indflydelse og opnå en højere grad af gennemsigtighed i forhold til økonomiske prioriteter. Bellahøj Fritidscenter har altid haft økonomisk overskud og har en lang pædagogisk tradition for koloni, egne busser til ture, mulighed for ridning og svømning i andre dele af byen mm., disse traditioner må ikke gå tabt. Bellahøj fritidscenter og Rødkilden er to næsten lige store institutioner, hvor Bellahøj Fritidscenter er det mest søgte, derfor håber vi ikke på en standardbeslutning om hvorvidt det nye tilbud skal være kommunalt - eller selvejende, men at det kan blive selvejende for børnenes skyld. Med venlig hilsen Lasse og Pia Winsløw