Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Møllegade Fritidshjem har været truet af lukning eller massiv omorganisering (sikkert med døden til følge) før—og som tidligere medlem af bestyrelsen har jeg været med til at kæmpe imod dette. Det deja-vu som den nuværende situation i forhold til ’Organiseringen af Fremtidens Fritidstilbud’ afstedkommer for mig er nedslående. Det biddrager til min voksende oplevelse af, at jeg er borger i en by, hvor man retorisk hylder mangfoldighed og kreativitet, mens man i praksis langsomt kvæler det. Jeg har mest lyst til at undlade at forsøge at ’blive hørt’, for jeg tror ikke på, at det virker. Når jeg så alligevel ytrer mig (og dermed åbenbart alligevel håber), så er det med tanke på min datter, som nu har gået på Møllegade i snart fire år—og ikke mindst alle de børn, som ville få chancen for at få fire ligeså fede, kærlige, trygge, fantasifulde, kreative, alternative, traditionsrige, sjove, udviklende og helt særlige år, som hun har haft dér. For når man rent faktisk spørger børnene, så er Møllegade Fritidshjem det fedeste sted at komme ’hjem’ til efter en lang og (stadig mere kompleks) dag på skolen. Og hvorfor så det? Helt sikkert fordi rammerne i og omkring fritidshjemmet grundlæggende appellerer til børnene på en måde, som stordriftsinstitutioner bare ikke kan—men helt sikkert også fordi, at netop disse rammer muliggør at børnene bliver set og hørt af kompetente voksne hver eneste dag. Også når de ikke selv råber på at blive det. Jeg mangler stadig fornuftige argumenter for at ville fratage vores børn muligheden for at opleve dette. Mvh. Dorthe Høvids, mor til barn på Møllegade Fritidshjem