Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
687

Indsendt af

Skovbørnehaven

Virksomhed / organisation

Brønshøj - Husum Ungdomshus

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Personalet fra Skovbørnehaven i BHU, vil hermed afgive vores høringssvar. Planen vedr. fremtidens fritidstilbud, vedrører skolebørn og unge i Københavns kommune. At vi og vores arbejdsplads skal inddrages i denne reform, har vi vanskeligt ved at forstå. Derfor har vi disse spørgsmål: • Hvorfor skal børnehaven blandes ind i fritidsproblematikken? • Hvis børnehaven flyttes, forbliver den så udflytter? • Flyttes personalet med? • Hvorfor flyttes børnene fra Håbets Allé ikke til BHU? Vi har bedre muligheder for at arbejde med punkt 5 i Dagtilbudslovens læreplanstemaer end de fleste andre børnehaver, da børnehaven er placeret med Store Lyngby Skov som nabo. Desuden har vi 23000 m2 grund, som vi selv kan bruge til at arbejde med specielt punkt 4 og 5. På de andre punkter har vi jo ikke ringere vilkår end alle andre institutioner, så dem kan vi opfylde lige så godt som andre. De gode udendørs faciliteter betyder bedre plads til det enkelte barn og derfor også et lavere stressniveau i forhold til støj og plads. Børnene kan nemt finde plads til deres leg og aktiviteter og der er samtidig plads til de, som har brug for at afgrænse sig i forhold til den store gruppe. Børnehaven lider under denne procedure. Forældrene bliver usikre på børnehavens fremtid og nogen melder deres børn ud, mens andre vælger andre tilbud på grund af institutionens fremtid. Med venlig hilsen Personalet i BHU’s Skovbørnehave