Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
664

Indsendt af

Henrik Brohm

Virksomhed / organisation

BRYGGERGÅRDEN VESTERBRO

Postnr.

1750

By

kbh. V

Høringssvar

Jeg er far til Maja på 7 år, der går i Skole på VNS og på Bryggergårdens Fritidshjem. Siden talen begyndte om at lave Bryggergården om til KKFO har vi kraftigt overvejet hvad det ville betyde for vores datter, hvis det skete. Overordnet ser min kone og jeg det som en betydelig risiko for et tab af en fremragende fritidsordning, til fordel for en slags "eftermiddagsskole", hvor de pædagogiske principper vil skulle vige for læringsmål og andre administrative prioriteter, der er nedarvet fra skolen, en ensretning af den pædagogiske linje, der ikke tilgodeser den ånd, som i dag er styrende for aktiviterne på Bryggergården. Der er for mig ingen tvivl om, at den eksisterende pædagogiske linje på Bryggergården er virkelig god for børnene, det særligt fordi den sætter børnene og deres indbyrdes relationer i højsædet. Således oplever vi dagligt at vores barn bliver set og forstået i en grad, som vi desværre ikke oplever på skolen. Vi henstiller derfor til, at Bryggergården ikke omdannes til en KKFO, men får lov at være en fritidsordning under klyngen, til gavn og glæde for vores børn. Mvh. Henrik Brohm