Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
647

Indsendt af

Karin Dyhr Kristensen

Virksomhed / organisation

Kollektivhuset Belle

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Forslag vedr. Kollektivhuset Bella. Og Skovbørnehaven i Brønshøj Skovbørnehaverne Brønshøj - Husum Ungdomshus. Børnehaven Kollektivhuset Bella, Frederikssundsvej 123E, 2700 Brønshøj, og Brønshøj - Husum Ungdomshus (BHU) Frederikssundsvej 159. 2700 Brønshøj, har et ønske om at fusionere, da de på nuværende tidspunkt har et samarbejde igennem deres netværk (netværk7). Ligeledes er begge institutioner selvejende institutioner tilknyttet SPIA som administrationsselskab. Som netværk og selvejende institutioner ønsker vi at løse de udfordringer der opstår inden for eget netværk. I et samarbejde mellem ledelserne og bestyrelserne i de to institutioner, der begge oplever at stå med tomme børnehavepladser, ser vi det som en bæredygtig og pædagogisk forsvarlig model at fortage en fusion mellem de to børnehaver. Vi er bevist om at situation med tomme pladser er et generelt problem i Københavns kommune. Derfor ønsker vi os gerne denne udfordring, ved at tilbyde en børnehave, hvor der pt. er mulighed for at tilpasse institutionspladserne tilpasningsbehovet. Således har borgerne fortsat også et valg om en fleksibel og selvejende daginstitution. Vi foreslår, at den nyopførte børnehave bliver en kombinationsbørnehave bestående af to matrikler. En hovedafdeling på matriklen: Frederikssundsvej 123E, 2700 Brønshøj, med en udflytterafdeling på matriklen: Amtsvejen 12, 3310 Ølsted. Skovbørnehaven er allerede etableret igennem BHU og det vil være muligt at indgå en lejeaftale mellem Kollektivhuset Bella og BHU. På den måde bliver der etableret en fleksibel børnehave. Fleksibiliteten består i, at nogle børn kan være i afdelingen på Frederikssundsvej, i et miljø hvor barnet øves i at navigere i by og trafik samt blive bekendt med byens kulturelle tilbud. Mens andre børn oplever at blive fortrolige med naturen og opnå et nært kendskab til årets gang. En rotation mellem de to steder gælder ligeledes personalet, da de som primærvoksne i børnenes institutionsliv har særligt kendskab til gruppen såvel som det enkelte barns trivsel og udvikling. En kombination af de to børnehavemodeller giver mulighed for at tilrettelægge personalets arbejdstid på en mere hensigtsmæssig måde, således at resurserne kommer børnene mest til gavn. Bl.a. i tilrettelæggelse af arbejdstider og igennem særlige indsatser. Samtidig får forældrene det bedste af de to institutionsverdner til deres børn med større fleksibilitet. Bl.a. i form af at kunne hente og aflevere deres barn hen over dagen, samtidig med at deres barn får den kvalitet, som en skovbørnehave kan tilbyde. Vi ved at mange forældre i området er stærke tilhængere af mindre institutioner, deriblandt udflytterbørnehaver, hvilket vi kan tilbyde. Samtidig fastholdes intentionen om mangfoldige institutionsformer i Københavns Kommune. Det vil være muligt at overflytte personalet fra Skovbørnehaven i Brønshøj - Husum Ungdomshus sammen med børnene til den nyetablerede kombinationsbørnehave. Vi stiller os til rådighed i håb om at Københavns Kommune ønsker at drøfte mulighederne til et forslag om en ny daginstitutions model. Mvh. Institutionsleder Karin Dyhr Kristensen Bestyrelsesformand Michael Olsen