Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
573

Indsendt af

Marit Flø Jørgensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vedr. den lokale runde for 'Fremtidens fritidstilbud' tilknyttet Skolen på Islands Brygge Udsæt den endelig beslutning og implementering af ny fritidsstruktur indtil planen for den nye skole på Bryggen Syd er vedtaget og øg i mellemtiden normering af fritidspladser på de små fritidshjem Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen. Der bliver bygget på Bryggen og mange flytter hertil. Heriblandt mange børnefamilier. Skolen på Island Brygge er blevet udvidet til at modtage 4 spor. Da min søn startede sidste år, var der 5 klasser med 28 elever - allerede et spor over normeringen. Og allerede den første dag i skolen blev vi informeret om, at - stik imod kommunes forventning om frafald - var det kommet flere børn til - så der skulle oprettes en klasse til og børnene omfordeles. Min søn er en 'robust' og udadvendt dreng, men det var alligevel et stort skift fra den lille trygge børnehave til en stor skole med 1000 elever - og klasseskift. Derfor var det uvurderligt at komme over på et lille fritidshjem - Thorshave - hvor der var overskuelige rammer og fantastiske voksne. I år er der startet 6 O-klasser, tilflytningen til Bryggen er ikke blevet mindre, og det er umuligt for Skolen på Islands Brygge at rumme alle de nye elever. Heldigvis er der blevet beviliget en ny skole på Bryggen Syd. Men en plan for fordeling og placering af inskoling og det konkrete behov for det samlede antal fritidspladser er ikke klar. Så hvorfor lukke de små fritidshjem ned, inden man er klar med en sådan plan? Med risiko for at man om nogle år alligevel skal stille nye fritidstilbud til rådighed - det må alt andet lige være spild af penge. I mellemtiden - for at imødegå det voksende behov for pladser, kunne man øge normeringen på Thorsanna, Bryggehuset og Krudtuglen. Tilsidst vil jeg også gerne henstille til, at man overvejer. om et fritidstilbud med 600 børn, på en skole der allerede er fyldt til bristepunktet, virkelig er det bedste vi kan byde vores børn. MVh Marit Flø Jørgensen