Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høring: Organisering af fremtidens fritidstilbud Høringssvar vedrørende Københavns kommunes indstilling til, at klubben Thomas P. Hejle skal indgå som del af Fritidscenter Indre by/Østerbro. Jeg ser det problematisk at, klubben Thomas P. Hejle skal indgå i en klynge, der er kommunalt styret og dermed overgå fra sin status som selvejende kommunal. • Thomas P. Hejles ungdomshus har været selvejende siden 1956, og har med de muligheder, der er forbundet med dette, været med til at udvikle, inspirere og være en del af børn og unges kultur i mange år. Efter mange år i klubben er min erfaring, at kunne opfange børn og unges kulturelle tendenser for derved at enten støtte op om dem eller give dem retning, omhandler en hurtig og nær reaktion. En nær reaktion forstået på den måde, at der ikke skal være langt fra tanke til handling, fra opdagelsen af kulturelle tendenser til forhandling med ledelsen om iværksættelse af pædagogiske tiltag, og de økonomiske rammer omkring. Dette ser jeg ikke være muligt i et kommunalt styre, hvor ledelsen er decentraliseret fra selve kerneopgaven, og økonomien reguleret og kontrolleret i forhold til politiske forbehold og ikke børnenes trivsel. • Kulturen blandt medarbejdere i klubben Thomas P. Hejle tematiserer den faglige og engagerede pædagogiske medarbejder. Dette omhandler bl.a. at kunne definere og udvikle egen praksis på baggrund af børn og unges tendenser, der i ungdomslivet anno 2015 hastigt skifter eller ændrer sig. Udvikling af kvalitet og udførslen af egen praksis kræver, i min optik, en nærværende ledelse, der er involveret i det daglige arbejde og ser både børn og medarbejderes behov, samt selvfølgelig en engageret faglig personalestab. Jeg ser, i klubben en kultur, og et hus med høj pædagogisk faglighed blive sat under pres i forhold til ændring af styringsformen, der vil gå ud over den pædagogiske praksis, og dermed børnene. Jeg ser en forringelse og demotivation i forbindelse med omlægningen af Thomas P. Hejles fritids/ungdomsklub til kommunal styring. Personalegruppen, ledelsen og ikke mindst forældrebestyrelsen har udviklet og arbejdet med deres nuværende styringsform i mange år, og har dermed skabt en kultur indadtil og et billede udadtil som en handlekraftig, innovativ og beslutningsdygtig institution. Denne kultur og flade organisationsstruktur, og de mange års pædagogiske arbejde, vil blive tilsidesat på baggrund af politiske og økonomiske rationaler, hvilket jeg ser som en stor fejl. • Klubben Thomas P. Hejle har frihed til at tilpasse sig medlemmernes skiftende skoletider, da størstedelen af dem kommer fra de omkringliggende privatskoler. • Som medarbejder i en selvejende institution er man ansat af den enkelte institution og ikke af Københavns kommune. Dette fordrer for mig en stærk arbejdsmoral, professionsidentitet, engagement og ejerskab af kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I det kommunale system er man derimod ikke ansat af institutionen, men af kommunen, hvilket jeg ser som problematisk for den nuværende medarbejderstruktur i klubben Thomas P. Hejle. Hvis de andre institutioner i ens klynge, så vidt det er en kommunal klynge, skal håndtere sygdom kan de trække på øvrige medarbejdere i klyngen. Dette går ud over den pædagogiske praksis i den institution, hvor en medarbejder går fra, da evt. planlagte aktiviteter må sættes på hold, aflyses mm. Dette ser jeg som et overgreb på både børn og pædagoger i institutionen. Hvordan skal vi lære børn om forpligtende fællesskaber, hvis vi ikke selv kan udvise stabilitet i de aktiviteter vi forpligter os til? Hvis man bliver sendt over i en anden institution end ens egen, hvor logikker og kulturer er anderledes, kan man ikke være nærværende, innovativ eller engageret, men ender i rollen som simpel børnepasser, fordi man skal bruge energien på at afkode forventninger og regler i den 'nye' institution. Dette er ikke en usolidarisk tilgang til samarbejdsformer og fællesskaber, men snarere end undren over hvad det gør ved følelsen af jobsikkerhed samt engagement for det pædagogiske arbejde, når definitionen af ens hverdag afhænger af tilfældigheder. Dertil skal det nævnes at det pædagogiske arbejde med aldersgruppen 10-13 årige er dybt afhængigt af relationen mellem barn/ung og voksen. En relation man ikke bare opbygger på et par dage, et par timer eller hvor lang tid man nu skal bruge i en anden institution. Kontinuitet og tillid i relationen er fundamentet for en følelse af tryghed. • Jeg ser desuden en stor udfordring i at vedholde det nuværende samarbejde med Ungdomshuset, som ejer den historiske bygning, klubben Thomas P. Hejle ligger i. En del af vedligeholdelsen, nye pædagogiske aktiviteter og tiltag samt kulturelle oplevelser ligger i netop dette samarbejde, der også er af økonomisk karakter. Dette samarbejde får, såfremt indstillingen bliver ført igennem, et delvist ophør, der både vil kunne mærkes på bygningens forfald, samt den manglende økonomi til kolonier, kulturelle oplevelser og meget andet. Det synes jeg er til stor ærgrelse for børn og unger, der bruger klubben Thomas P. Hejle. • Derudover ser jeg et stort paradoks i, at 'Københavns kommunes børn og unge politik' nævner den mangfoldige og varierede vifte af tilbud, hvor børn og unge kan udfolde sig i fritiden og bliver dygtige til deres interesser, som del af en officiel politik, når I er ved at omdanne distrikt Indre by til udelukkende kommunalt styrede fritidsinstitutioner. I min optik skaber det et kommunalt monopol på pædagogikken i fritidsinstitutioner for børn i alderen 10-13 år, når i fjerner det eneste selvejende alternativ. • I forhold til samarbejde med andre institutioner er klubben Thomas P. Hejle i forvejen en del af indsatsen i Indre by, med udgangspunkt i Klubfællesskabet med Dronens ungdomsklub. Dette samarbejde forløber både givende for de enkelte ungdomsklubber og givende i den forstand, at man afsøger området for tendenser i fællesskab, skaber relationer man ikke normalt ville og videndeler med kolleger under selvskabte rammer. Med henblik på et fremtidigt samarbejde ser jeg klubben Thomas P. Hejle indgå i Fritidscenter Østerbro syd, i stedet for Indre by/Østerbro, så en selvejende status kan bevares, men samtidig indgå i et netværk. Dertil skal det siges, at samarbejdet med Dronen omkring klubfællesskab stadig kan foregå. • Et sidste punkt, hvor indstillingen om omstrukturering af styringsformen virker ugennemtænkt er, at klubben Thomas P. Hejle selv, at forvalte økonomien. Det er igen her innovative kulturelle og pædagogiske tiltag har fået sin form igennem tiden. Den økonomiske frihed til at definere egne tiltag og udfoldelser for børn og beboer i lokalområdet har altid været en stor force i klubben Thomas P. Hejle, dette er endnu en ting, der vil forgå såfremt indstillingen føres til dørs. Jeg ser frem til et samarbejde med distriktets andre institutioner, dog vil jeg tale for en bibeholdelse af Klubben Thomas P. Hejle som selvejende institution samt at den kommer til at indgå i det selvejende netværk Østerbro Syd. Mvh. Finn Sørensen