Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
515

Indsendt af

Filip Finell og Dorte Winkler Nilsson

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Hermed vores høringsvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud. I det ny forslag fra Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslås det, at Fritidshjemsmatriklen på Storegårdsvej bevares, men at Fritidshjemmet på Storegårdsvej afvikles som selvejende institution og i stedet bliver en satellit under KKFO Frithuset. Vi er IKKE tilfreds med det forslag! På Fritidshjemmet Storegårdsvej nyder vores barn hver dag godt af et dygtig og engageret personale, som er i stand til at se hvert enkelt barn på en unik og meget inspirerende måde. Vi oplever at der næsten aldrig er noget personale som er syge eller har fravær, og vores barn oplever derfor stabile og trygge rammer på Storegårdsvej. Det forslås at lægge Storegårdsvej ind under Korsager skoles KKFO, som en satellit. Vi frygter at personalets og forældrenes medbestemmelse vil blive minimal. En sådan beslutning vil ikke kun være til skade for børnene på Storegårdsvej, men også børnene på KKFO, som allerede nu har 160 børn. Organisationen vil blive så stor at det enkelte barn vil forsvinde i mængde og sandsynligvis ofte møde forskellige voksne. Gode voksenrelationer er en del af et trygt barneliv. På Fritidshjemmet Storegårdsvej er det samme dygtige og engagerede voksne, som hver dag møder og tager hånd om vores barn. Vi er uenige i forvaltningens forslag om at organisere fritidstilbuddet ved Korsager skole som KKFO. Vi foreslår i stedet, at fritidstilbuddet på Korsager Skole organiseres som et selvejende netværk.