Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
505

Indsendt af

Vibeke Løvig Halvorsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Undertegnede forældre til barn på Fritidshjemmet Trommen ved Husum Skole, vil hermed på det kraftigste protestere mod indlemmelsen af Trommen i en kommende selvejende institution under en evt. ledelse af Stafetten. Da vores første barn i 2007 startede i skole, valgte vi bevidst Trommen som fritidstilbud. Dels pga deres pædagogiske profil, med særlig vægt på det musiske, dels fordi vi havde fået det anbefalet som et rigtig godt sted. Det har vist sig at være en helt rigtig beslutning for alle vores nu 4 børn som har været/er i institutionen. Trommen er kendetegnet med et godt sammenhold hos de voksne, noget som tydelig smitter over på børnene. I den 8-årige periode vi har været tilknyttet institutionen, har det været meget få udskiftninger af personalet, noget som skaber en tryg og stabil hverdag for børnene. Efter vores mening skal fritidshjemmet omkring Husum Skole, være en kommunal enhed i en velfungerende klynge, da vores børn hermed sikres den bedste kvalitet m.h.t. personale , faglighed og økonomi. Det skal anføres af den høje kvalitet som Trommen altid har været garant for, hvorfor Trommen naturligt skal stå i spidsen. Derved sikres den kvalitet som alle så vel som som forvaltning/politikere selv har argumenteret for. Det skal ikke være hvor mange børn der går hvor, der skal være afgørende for en så vidtrækkende beslutning. Dette vil også sikre at børn fra klyngen kan få en kontinuitet i sin opvækst fra vuggestue til fritidshjem/klub. Herved en bøn til politikerne om at tænke sig grundig om før man vælger at ødelægge et meget velfungerende eksisterende samarbejde. Kvalitet fremfor kvantitet - det er vores børn det gælder. Mvh. Vibeke Løvig, mor til 4 børn ved Husum skole og Trommen