Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
489

Indsendt af

Sara Kabel og Omar Fodeh

Postnr.

2300

By

københavn s

Høringssvar

BEVAR FRITIDSHJEMSPLADSER PÅ MARENGOVEJ I den reviderede implementeringsplan for Skolen ved Sundet ligges der nu op til at bevare pædagogiske aktiviteter på Marengovej, hvilket er super godt. I stedet for kun at fastholde og udvide antallet af klubpladser, bør der også fastholdes fritidshjemspladser på Marengovej. Som forældre er det vigtigt at have forskellige fritidshjem at vælge imellem, så man kan vælge det tilbud, der passer bedst til ens barns personlighed og behov. Ved at fastholde fritidshjemspladser på Marengovej vil der være et lille og godt alternativ til det store fritidshjem på skolen. Det vil bl.a. være en fordel for børn med særlige behov, da der på Marengovej vil være mere ro og bedre rammer for at tilgodese deres behov. Ved at fastholde fritidshjemspladser på Marengovej vil fritidshjemsbørn fremover også kunne nyde godt af de kvaliteter, der netop kendetegner fritidshjemmet; dygtige og nærværende medarbejdere der har blik for de enkelte børn, kender deres navne, personligheder og forældre. Et bredt spektrum af aktiviteter der på forskellig vis understøtter børnenes udvikling. Derudover er det en fordel, at institutionen ligger et godt stykke fra skolen, så børnene får mulighed for at bevæge sig, når de skal på fritidshjem efter skole, herunder lærer at begå sig i trafikken. Ved at bevare fritidshjemspladser på Marengovej kan man også afhjælpe eventuelle pladsproblemer på det store fritidshjem på skolen. Desuden vil det være sundt for nogle børn at have muligheden for et sceneskift, hvor de indgår i andre sammenhænge og i nye roller, fremfor at tilbringe lange dage i det samme miljø, hvor mange børn risikerer at blive fastholdt i bestemte roller, som de ikke synes om. Vi håber derfor, at man vælger at fastholde fritidshjemspladser på Marengovej, der har et godt og tæt samarbejde med Skolen ved Sundet.