Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
417

Indsendt af

Anna Sophie Borg Møller

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Hej med Jer: Jeg er mor til Fiona og Alba. Vi bor på Islands Brygge og begge piger har gået/ går stadig I Thorshave fritidshjem. Vi er så utrolig glade for det, da stedet og de ansatte giver så meget nærhed og en meget tryg hverdag for børnene. Jeg hentede min yngste Fiona forleden fra Thorshave, vi skulle videre over og hente en legekammerat som gik på Skibet. Hun og et par andre, var i gang med at bære brædder og rør over bagerst på legepladsen, til en hule, de hyggede sig så meget. Vi hentede legekammeraten på Skibet derefter. Om aftenen sagde Fiona, at hun var glad for at gå på Thorshave og ikke på Skibet, for der var hyggeligere og man kunne lege så mange sjove ting der. Til øjentering består Thorshave legeplads af træstole de selv har bygget, stort fuglebur med flere forskellige fugle, høns der går frit omkring, kaniner som børnene kan tage ud af burene og kæle med, brombærbuske og ellers legeredskaber der kan leges med. Fritidshjemmet deler en stor bålplads med spejderne, der holder til lige ved siden af. Vi vil være så utrolige triste hvis et sådan fritidshjem ikke vil være her mere. I kan simpelthen ikke være bekendt hvis I vælger at lukke sådan et sted! Med venlig hilsen Anna Møller