Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
385

Indsendt af

Trine Strandgaard

Postnr.

1173

By

København

Høringssvar

Som tilflytter til Københavns kommune i 2014 var det med stor glæde, da vi blev tilbudt institutionsplads til min datter i børnehaven Vor Frue. Efter at have besøgt flere børnehaver i området, var det tydeligt, at Vor Frue Børnehave havde noget helt særligt at byde på - og vi er kun blevet bekræftet i dette siden hen: En INTEGRERET institution med plads til MANGFOLDIGHED. Min datter bliver afleveret tidligt om morgenen, hvilket vil sige, at hun ofte møder udflytter-børnene inden de tager afsted. Her er der gensynsglæde både med voksne og børn. De kender hinanden og har også været "på besøg" hos udflytterbørnehaven. Om eftermiddagen, når jeg henter, er det tydeligt at se det positive i, at fritidshjemsbørn og børnehavebørn er i samme institution. De store hjælper de små og de små har nogle rollemodeller. Samtidigt giver faciliteterne mulighed for, at de kan trække sig tilbage, hvis de har brug for det. Huset og omgivelserne bliver udnyttet optimalt. Ovenstående leder hen på, at det er et stort ønske herfra, at bevare Vor Frue som en integreret institution og dermed bevare mangfoldigheden. Hvorfor ændre noget der fungerer godt!?