Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 28. april 2015
Svarnummer:
350

Indsendt af

Martin Stokbro

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Omkring centraliseringen af fritidstilbud/SFO finder vi det stærkt bekymrende, at planen er, at vores børn fremadrettet skal tilbringe så mange flere timer på skolen i de samme omgivelser, som de "arbejder" i. Der er for Islands Brygges skoles vedkommende ydermere tale om et meget stort antal børn, der skal samles under samme tag. Dette vil, efter vores opfattelse, gøre kontakten imellem børn og voksne/ forældre og personale meget mere upersonlig. Der er mange andre foruroligende faktorer: Støjniveau, mangel på synlighed for det enkelte barn / de små hyggekroge/ dyrene osv osv. Vores ældste dreng går på Thorshave, som vi som forældre er så vanvittigt tilfredse med. Bygninger osv er måske ikke noget at skrive hjem om, men til gengæld er "betjeningen" meget personlig og alle bliver set og hørt. Jeg er overbevist om, at børnene har godt af at have et fristed efter skole, hvor omgivelserne og tempoet er roligere end de er på en skole med omkring 1000 elever. Det er en fattig hovedstad, der ikke har råd til at give den største ressource vi har ro og lejlighed til at geare ned i et helt andet miljø og tempo efter de nu endnu længere skoledage. De mindre fritidstilbud giver bare børnene noget helt andet end den planlagte stordrift kan tilbyde, er vi bange for. De bedste hilsner Lotte og Martin Stokbro