Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 25. april 2015
Svarnummer:
183

Indsendt af

Danni Staudorf-Falensteen

Virksomhed / organisation

Fritidshjemmet Trommen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Vi har i vores personalegruppe virkelig svært ved at forstå det forslag som er udsendt. Det virker som om at det forslag der skal fremlægges for politikkerne udelukkende ser på institutionernes kapacitet og ikke hvilke institutioner der vil sikre størst mulig kvalitet. Samtidig mener vi ikke det er den bedste løsning at fjerne fritidshjemmene fra klyngetanken. For at sikre bæredygtighed for institutionerne i området, ville en klynge hvor fritidshjemmene omkring Husum skole er tænkt med ind, være langt bedre. Ved at oprette 0-14 års klynger sikres langt større fleksibilitet i forhold til kombinations stillinger. Samtidig viser vores egne erfaringer med at være en del af en klynge, at økonomiske udfordringer løses langt bedre i et større fællesskab og at der kan arbejdes med overgange for børn gennem deres institutionsliv. Til sidst mener vi også helt klart at ansvaret for at sikre høj kvalitet på børn og ungeområdet ligger Kommunalt. Det er derfor vores klare anbefaling at fritidshjemmene omkring Husum skole laves om til kommunale institutioner og dermed bliver samlet under ledelse af Trommen. Børn skal blive ved med at gå på fritidshjem! Dette er noget som både pædagoger og politikkere er enige om og det er derfor yderst vigtigt at kvalitet har højeste prioritet, når denne beslutning skal tages. Denne kvalitet kommer fra dygtige medarbejdere og god ledelse, hvilket jeres nuværende forslag ikke tager højde for. Ved at gøre fritidshjemmene selvejende og ikke kommunale, indsnævres åbningstiden for fritidshjemmene. I en klynge ville der være mulighed for lave kombinationsstillinger i vuggestue eller børnehave som åbner tidligere og derfor giver mulighed for at lave stillinger der ikke er på få timer. Vi skal holde fast i det dygtige pædagogiske personale, men det bliver svært hvis man kun kan få stillinger på 25 timer fordi fritidshjemmene kun har åbent fra 14-17. Som afslutning vil vi give et indblik i hvorfor vi mener Trommen kan sikre høj kvalitet for fritidshjemmene. - Vi har altid haft børn på venteliste på Trommen og økonomisk overskud! - Vi har et godt samarbejde med Husum skole, som er opbygget gennem mange års samarbejde omkring samtænking (Stærk samarbejde) og er mange skridt foran de andre fritidshjem omkring skolen, da vi har 5 ud af 7 pædagoger ansat i kombinations-stillinger, som skolepædagoger. Vi er uden tvivl det fritidshjem omkring skolen som høster mest ros for vores arbejde på skolen. - Trommen har altid arbejdet med alle de tiltag, projekter, strategier der er blevet iværksat af forvaltningen. Vi har arbejdet tæt sammen med lokalforvaltningen og de pædagogiske konsulenter i distriktet, og blandt andet udarbejdet egen metode indenfor praksisfortællinger og mødelederrollen i samarbejde med pædagogisk konsulent Jeanette Billing. Derudover benytter vi os af ressource team, som giver sparring på vores pædagogiske arbejde. - Vores AMR bruger arbejdsmiljø kbh. som ved flere lejligheder har været ude på institutionen og afholdt møder. - Vores tætte samarbejde med klyngen øger kvaliteten af vores arbejde. Her kan nævnes ledelsessparring, klyngemøder med foredragsholdere, institutionsbesøg, tillidsrepræsentant fællesskab, AMR fællesskab, overgangsarbejde og meget mere. Traf den rigtige beslutning, gør fritidshjemmene kommunale!