Høringssvar vedrørende Vibevej 25 - lokalplan 458

Oprettet: 6. juni 2010
Svarnummer:
41

Indsendt af

Frank M. Lange

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Af netpublikation "Vibevej25pjece.pdf" - fremgår det §1: at sikre, at nybyggeri bidrager til et arkitektonisk og kvalitetsmæssigt løft af kvarteret - og - at udvikle ejendommen inden for et område til blandet erhverv. Nybyggeri som beskrevet i pjecen, vil ikke kunne bidrage til et arkitektonisk løft, da en moske som foreslået simpelthen vil skille sig så meget ud, fra det normale bybillede at der nærmest vil blive tale om et byggeri i klasse med den forgangne terminal på Rådhuspladsen. Arkitektoniske løft, kan kun opfattes som noget der tilpasses den øjeblikkelige byggestil; medmindre man planlægger hele området skal ombygges i stil med en moske eller muslimsk arkitektur. Hvordan vil kommunen sikre, at der bliver tale om, at ejendommen udvikles inden for et område til blandet erhverv. Er kommunen af den overbevisning, at der eksempelvis kan åbnes en dansk slagter på moskeens område, med slagterbutikkens mangfoldighed ud i kødsalg? Herunder svin? Har kommunen taget højde for, den polarisering der iøvrigt vil ske i området ved, at placere en moské lige der? Er der planlagt parkeringspladser, der er øremærket til moské gængere? Og hvordan vil man sikre, at ikke-moské gængere ikke optager pladser - eller såfremt der bliver tale om offentlig parkering, hvordan sikres at alle kan parkere der og ikke kun besøgende til moskéen? Hvordan påtænker kommunen, at sikre uvildig kontrol med eks. kulturdelen eller erhverv i ejendommen?