Høringssvar vedrørende Etablering af ny skole på Artillerivej

Oprettet: 17. april 2015
Svarnummer:
22

Indsendt af

Mette Vitved Bjørkvik

Postnr.

2300

By

2300 København S

Høringssvar

Som forældre til nye skolebørn på bryggen er der ingen tvivl om, at det vil give mest mening med to adskilte skoler begge med spor fra 0-9. klasse, hvor vores børn bliver på den samme skole med den tryghed, som dette indebærer. Det har stor betydning, at en skole er forankret i nærmiljøet, og at der er en kort og trafiksikker vej til skole, når man bor i et stærkt trafikeret område som bryggen. Hertil kommer de faglige og ledelsesmæssige argumenter for at opdele i to skoler, da én samlet gigant skole på to forskellige matrikler vil være al for svært at håndtere i praksis. Jeg vil gerne henstille politikkerne til at tage særligt hensyn til skolebestyrelsens og skoleledelsens anbefaling af to særskilte skoler hver med 0.-9.klassetrin. Det må om nogen være dem, der har den bedste viden om forholdene på bryggen.