Høringssvar vedrørende Vibevej 25 - lokalplan 458

Oprettet: 4. juni 2010
Svarnummer:
22

Indsendt af

I. M. Kashi

Postnr.

2870

By

Dyssegård

Høringssvar

Som herboende iraner med stærke bånd til både den iranske og danske kultur, forekommer det mig naturligt at der også skal være plads til moskéer i Danmark. Hvor vidt om vi i Danmark skal have moskéer eller ej, er i høj grad en subjektiv opfattelse om liv og rum omkring en, men i endnu højere grad et spørgsmål om religionsfrihed. Vi er i Danmark stolte over at kunne dyrke vores religion - jøder, kristne, muslimer, buddister, alle på lige fod - uden forfølgelse eller anden form for diskrimination. Denne stolthed træder endnu kraftigere i karakter, når vi formår at leve side om side. Med dette sagt, så er jeg ikke blind overfor kritiske kommentarer af andre landsmænd til jf. høring. Disse er desværre uden sagligt belæg. Jf. kritiske kommentarer er oftest grundet i en subjektiv opfattelse af det nuværende teokratiske styre i Iran, som de fleste herboende iranere er flygtet fra under revolutionen i 1979. Herfra stempler de alt islamisk som værende lig præstestyret i Iran. Det er en snæversynet anskuelse af en abrahamisk religion som rummer aspekter, nuancer og facetter.