Høringssvar vedrørende Carlsberg II tillæg 5 - lokalplan 432-5

Oprettet: 21. marts 2015
Svarnummer:
3

Indsendt af

Sidsel Zacho Jespersen

Virksomhed / organisation

Zacho

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Da vi vil blive meget berørt af dette nye byggeri, indgiver vi hermed vores bekymringer, som meget gerne må tages i betragtning inden det endelige byggeri igangsættes. Allerede på nuværende tidspunkt er der et problem med parkerede biler på vejen, sandsynligvis da Bjerregårdsvej er sidste vej inden betalingsparkering i københavns kommune og efterfølgende i Frederiksberg kommune. Med den nye store administrationsbygning, der skal rumme et stort antal medarbejdere fra Carlsberg administrationen, kan vi nemt forudse et stort trafikkaos i forbindelse med den kommende parkeringskælder. Hvis folk føler det er for bøvlet, eller at det tager for lang tid at parkere i parkeringskælderen, eller helt enkelt pga pladsmangel, vil man parkere på Bjerregårdsvej med stigende trafik til følge. Vil det på nogen måde være muligt at forhindre dette problem i at opstå? Vi har modtaget information om, at der bliver taget billeder af huset med henblik på dokumentation af eventuelle skader efter etablering af parkeringskælder i 3 etager. Dette billedmateriale vil vi gerne have tilsendt en kopi af, så vi kan have samme udgangspunkt for evt. senere vurdering. Håber det kan lade sig gøre? Vi vil gerne have bekræftet at det ikke er hensigten at lave gennemgang for motoriserede køretøjer ad stien, der er mellem Bjerregårdsvej og Gammel Carlsbergvej ved laboratoriet med henblik på trafikmængden på Bjerregårdsvej. Er der en mulighed for at få estimeret hvor lang tid spunsearbejdet vil stå på og mere præcist i hvilken periode? Vi ser frem til at høre fra jer igen. Mvh Gerd Zacho og Sidsel Zacho Jespersen mf.