Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
659

Indsendt af

Lars og Anne Mette Mune

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere i Børne- og Ungdomsudvalget. I har sendt et forslag til Fremtidens Fritidstilbud i høring. Men hvad er det egentlig, vi bliver spurgt om, og dermed kan få indflydelse på? Allerede den 11. juni 2014 vedtog I en række principper for den fremtidige fritidsstruktur, som vil betyde dramatiske ændringer for stort set alle børn i byens folkeskoler. Her tænker vi især på princippet om 1:1, dvs. at der fremover kun skal være én fritidsinstitution til hver skole. Hvordan kan I vedtage så drastiske ændringer af fritidsstrukturen helt uden nogen forudgående offentlig debat? I vores øjne er det et demokratisk problem, og vi vil derfor opfordre jer til at tage forslaget helt af bordet og starte forfra, så alle involverede parter kan blive inddraget i beslutningsprocessen, og så vi kan genvinde troen på, at vi lever i et demokratisk samfund, hvor vi som borgere har indflydelse på forvaltningens beslutninger. Vores to børn går på hver sit lukningstruede fritidshjem på Islands Brygge: Thorsanna og Bryggehuset. To fritidshjem med lange historier og stolte traditioner, som i årevis har gjort en forskel for mange børn i vores bydel, og som hver dag gør en forskel for vores to piger. Da vores ældste datter skulle starte i skole, valgte vi, at hun skulle gå på Thorsanna. Vi forudså, at det ville blive en stor udfordring for hende at gå på en skole med knap 1200 børn, så det var vigtigt for os, at hun kom på et mindre fritidshjem og ikke på skolens KKFO Skibet. Vi følte os med det samme hjemme på Thorsanna, og vores datter var helt imod forventning tryg fra den første dag. Normalt er hun lang tid om at knytte sig til nye voksne og til at falde til i nye omgivelser. Vores datter er socialt og fagligt meget velfungerende, men skoledagen med mange indtryk og krav er voldsom for hende, og da klasselæreren blev langtidssygemeldt i 1. klasse, fik hun oftere og oftere migræneanfald sidst på dagen eller om natten. Efter skolereformen og den dermed længere skoledag og endnu flere vikartimer, er det kun blevet værre. Så når hun får fri, er hun godt brugt og har brug for ro både psykisk og i bogstavelig forstand. Her er Thorsanna hendes helle og frirum. Hun nyder friheden på gåturen derover, hvor hun småsnakker med vennerne, og planlægger, hvad de skal lege på fritten. Hun er mest udendørs, hvor hun leger med et par kammerater, bygger hemmelige huler i krattet, eller går og snakker med en voksen og passer dyrene – hun er kaninpasser. På Thorsanna er der nærvær, og plads til alle. Som en af pædagogerne engang sagde: ”Vi elsker de skæve børn! Lederen kender alle børnene, og de kender ham. Når han har tid, får han en slåskamp med et par drenge, laver fis, spiller et spil, får en snak, går en lille spontan tur på fælleden med en håndfuld børn, eller sætter gang i en leg. For eksempel har vores datter og et par veninder i den sidste uges tid været fuldstændig opslugte af at indrette og lege med et par store papkasser, som han gav dem. På Thorsanna er de voksne sammen med børnene. De spiller bold, ræser rundt i mooncars og varmer suppe over bål, når det er koldt. De syr, tegner, spiller spil, læser historier og bager med børnene. Og her er ingen computere. Som forældre oplever vi altid at blive mødt med interesse. De kender lillesøster, mormor og morfar, og vi oplever, at vores datter bliver set og holdt af, og at de kender hende langt bedre end lærerne på skolen gør. Vores yngste datter går på fritten i Bryggehuset, hvor hun også gik i børnehave i et par år. Allerede som børnehavebarn havde hun sin gang på fritten, hvor hun om eftermiddagen kunne lege med de ældre kammerater, som allerede var startet i skole. Hun begyndte i 0. klasse, samtidig med folkeskolereformen trådte i kraft. Hun var i den grad skoleparat og glædede sig meget, men hvad der skulle have været en fest, endte med at blive lidt af en prøvelse. Den ene lærer sagde op i sommerferien, og den anden blev langtidssygemeldt få dage inde i skoleåret. I denne kaotiske skolestart har Bryggehuset hele tiden været hendes faste trygge base. Her kender hun alle børn og voksne, og alle kender hende. På skolen er hun meget frustreret over, at hun ikke kan få fred til at lege i frikvarterer og legetimer. Hun sætter selv ord på, at hun hele tiden bliver forstyrret af andre børn, og indimellem føler hun sig nærmest forfulgt. På fritten i Bryggehuset er der kun 44 børn, så her er der ro til, at hun kan fordybe sig i en leg med et par venner eller i et spændende projekt på det lille hyggelige kreaværksted. Der er altid god stemning i Bryggehuset, og så er der en ro, som vi aldrig har oplevet i andre institutioner. Kære politikere. I jeres nyhedsbrev til os forældre skriver I, at I ønsker ”at fastholde børn og unges trygge og aktive fritidsliv”. Efter jeres plan kommer KKFO Skibet ved Skolen på Islands Brygge til at skulle rumme ca. 600 børn. Grethe Kragh-Müller skriver om relationen mellem børn og voksne i store institutioner: ”Relationerne mellem børn og voksne – de relationer, der er grundlæggende vigtige for børns udvikling og trivsel – bliver let serielle i stedet for personlige. Serielle relationer vil sige, at børnene behandles som børn generelt og ikke som Søren, Sara, Frederik og Emma. Børnene ses ikke som de små individer, de er, men som en gruppe med ens behov og udtryk. Mange undersøgelser har påvist, at sådanne relationer er direkte skadelige for børns udvikling – og i øvrigt for børns og voksnes trivsel” (Information den 25.1.2008). Hvordan kan I med den viden insistere på, at børn i så store institutioner vil kunne finde tryghed, trives og udvikle sig optimalt? Vi tror ikke på det, og vi vil ikke lægge børn til eksperimentet. Så kære politikere. Hvis I lukker Bryggehuset og Thorsanna, melder vi vores børn ud. Vi er parate til at flytte fra København, så i første omgang vil vi se os om efter en anden kommune, som prioriterer det gode børneliv. Ellers må vi – meget imod vores principper om at støtte op om folkeskolen og fællesskabet – kigge efter en privatskole. Og det er vi nok ikke alene om. Vi håber, I lytter og tager forslaget af bordet, så Thorsanna, Bryggehuset og alle de andre ”små” fritidshjem i København kan fortsætte deres vigtige arbejde for det gode børneliv. Bevar de små fritidshjem i København! Mange hilsner fra Lars og Anne Mette Mune