Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
591

Indsendt af

Cristel F. Michelsen og Lars Clement

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Vi er forældre til to drenge, Tobias på 8 år som går på Brønshøj Skole og Præstekær Fritidshjem – og Magnus som begynder i skole til august. Tobias er rigtig glad for skolen, klassen, kammeraterne og lærerne. Men når timerne på skolen er afsluttet er Tobias også rigtig glad for at komme på Præstekær, Tobias elsker fritidshjemmet. Det er et af dagens højdepunkter, og det begynder med turen i gå-gruppen fra skolen til fritidshjemmet, og vi kan se at Præstekær Fritidshjem er et fantastisk fritidshjem for Tobias. Her kan Tobias være Tobias – føle sig velkommen, og betydningsfuld i fællesskabet. Nu følger vi debatten om de forslående ændringer til strukturen på området – og øv, ændringer der i værste fald kan betyde, at Præstekær Fritidshjem lukker og børnene alene tilbydes pasning/opbevaring (er vi bange for) på skolen efter skoletid. Der tales og skrives mest om økonomi og struktur osv., ikke meget om selve opgaven og fagligheden. Der er rigtig mange eksempler på godt samarbejde mellem skolen og fritidshjemmet, hvor fritidshjemmet spiller en vigtigt rolle for børnene, klassen og undervisningen, f. eks. tiltag der medvirker til at skabe ro i klassen, bedre lege i skolegården og bare bedre trivsel. Og så er der naturligvis timerne efter undervisningen - hvad der skal til for at børnene får nogle gode timer efter skoletid. Alt dette kan og ved ledelse og medarbejdere på Præstekær Fritidshjem, og vi håber og beder til, at de også i fremtiden vil få lov til at udføre dette arbejde. Der er – suk – mere fokus på tal, økonomi og struktur, end børnenes behov og fagligheden inden for området. Og så lige et øv mere – hvorfor tænke på at lukke noget der fungerer rigtigt godt? En tæt kobling mellem skolen og fritidshjemmet er en gevinst for alle parter – både for skolen, fritidshjemmet og ikke mindst børnene. Det er også vores håb, at børnene ikke skal have ”skole hatten” på hele dagen – de skal fortsat opleve et skift fra skole til fritid, en fritid fyldt med leg og kreativitet, inden de skal hjem og arbejde med lektierne. Endelig vil vi opfordre til, at der kommer ro på processen, således at skolebyggeriet afsluttes, inden der sker mere. Vi er slet ikke trygge ved det tempo, det hele foregår på. Ændringerne skal implementeres over tid, drøftes ordenligt igennem og der skal tænkes kvalitet ind i det. Det er det som politikere har lovet os. Præstekær er både trygt og udviklende for vores dreng, som virkelig Elsker det fritidshjem. Deres arbejde, spiller en rigtig vigtig rolle i forhold til en god skolegang, og det håber vi også at Magnus kan komme til at nyde godt af. Med venlig hilsen Cristel F. Michelsen og Lars Clement (forældre til Tobias Fabrin Clement og Magnus Fabrin Clement)