Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Som repræsentanter for forældrene i den integrerede institution Småbørnenes Forsamlingshus i Klynge Bi2, og som forældre til de kommende daglige brugere af Fremtidens Fritidstilbud, vil vi gerne melde ind med vores tanker og bekymringer i forhold til samme. Indledningsvist skal der ikke herske nogen tvivl om, at der er god mening at finde i de rationelle og økonomiske tanker omkring fremtidens fritidsstruktur. Det giver god mening at kunne give medarbejderne en større sikkerhed i deres arbejde. Og der er utvivlsomt stordriftsfordele at hente, som forhåbentlig kan komme Danmarks fremtid til gode. Hvis der skulle herske tvivl, er det her børnene, der henvises til. 1) Bemærkninger til den konkrete implementeringsplan for Grøndalsvængets Skole 2) Tilpasset ledelses- og organisationsstrukturen - kommentarer i forhold til Grøndalsvængets skole og lokalområdet 3) En sammenhængende hverdag og høj pædagogisk kvalitet 1) Bemærkninger til den konkrete implementeringsplan for Grøndalsvængets Skole Vil der i stor nok grad blive taget højde for det meget store antal børn, der skal være samlet i ét fritidstilbud? 336 børn mellem 6 og 9 år er meget. Tænk hvis vi alle skulle gå på arbejde hver dag til 335 kolleger, der desuden formodentlig er væsentlig mere højrøstede og fysisk aktive end dem, vi har i dag. Hvordan bliver det tænkt ind, så det ikke bliver overvældende for både medarbejdere og børn (med og uden specielle behov)? Det virker oplagt, at der med den nuværende fordeling af pladser bedre kan vælges fritidstilbud, der passe til det enkelte barn, end i fremtidens store, centraliserede institutioner? Hvordan er individet og forskelligheden tænkt ind i Fremtidens Fritidstilbud, det er svært at forestille sig? I forvejen er pladsen på Grøndalsvænge Skole ikke specielt imponerende med pavilloner som en løsning på pladsmangel. Og ja der er bevilget sporudvidelse, men det må alt andet lige betyde, at der forsvinder plads fra de udendørs arealer, vel og mærke i et område der ikke har grønne arealer til overflod. 2) Tilpasset ledelses- og organisationsstrukturen Der kan klart ses en fordel i at inkludere en ny samlet fritidsordning i den eksisterende klyngestruktur. Derved kan der skabes gode relationer mellem de institutioner i nærmiljøet, der går forud for fritidstilbud og skole. Lokalt giver det mening at binde institutionerne sammen under klyngen, så der kan opereres ud fra overordnede ens pædagogiske principper. Fritidshjem bør have den pædagogiske indgangsvinkel til børnene frem for den læringsmæssige indgangsvinkel, og her kan en struktur, der knytter det sammen i en klynge være med til at opbygge dette. 3) En sammenhængende hverdag og høj pædagogisk kvalitet Hvad beskriver høj pædagogisk kvalitet? At der er en lige kommunikationslinie mellem skole, fritidsordning og forældre? At børnene oplever dagen som en uafbrudt koordineret handling? At de voksne samarbejder om dem? Hvor er børnenes perspektiv? Ingen tvivl om, at for nogle børn vil dette være en god hverdag. Men kan det ikke tænkes, at der for mange kan være en fordel ved ikke nødvendigvis at blive mødt af den samme holdning uanset institution? At det kunne være rart med en voksen, der eksempelvis ikke så på barnet med det samme perspektiv som den forrige voksne? At hvis et barn er knap så dygtig, knap så vellidt, knap så god til at være i skolen, så var det for barnet rigtig rart og befriende, at det ikke var den samme rolle, man var fastlåst i efter skoletid. At det var andre forventninger, barnet blev mødt med i fritidstilbudet? Det er svært at se og læse kvaliteten for børnene. Stordriftsfordele og attraktive arbejdspladser ja, men hvor er tankerne om børnene? Med venlig hilsen Forældrerådet i Småbørnenes Forsamlingshus