Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
541

Indsendt af

Personalet

Virksomhed / organisation

Fritidshjemmet Troldevænge 37604

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Onsdag d. 4. februar 2015 Høringssvar: Fremtidens fritidstilbud Fritidshjemmet Troldevænget, Remisevej 2 – 2300 København S Klynge a8 Vi anbefaler at alle fritidshjem i København forankres i kommunale klynger og at samarbejdet med skoler foregår i 1:1 model. Ved forankring i klynger opnås flere fordele. Her tænker vi bl.a. på: - Styrke samarbejde og overgange. - Styrkelse af samarbejdet med skolen. - Hvis eller når skolereformen bliver trukket tilbage, vil det være en fordel at fritidshjem/fritidscentre bliver forankret i en klynge med lignende institutioner under Dagtilbudsloven. Hvis vi ikke er en del af en klynge risikerer vi at fritidshjemmene vil blive opslugt af skolen og eventuelt ende under skolens ledelse. Med hensyn til samarbejdet i en 1:1 model opnås flere fordele. Her tænker vi bl.a. på: - Ledelsesstrengen og samarbejde med skole forenkles. - Samarbejdet i institutionen bliver entydigt med samme retningslinjer i den pædagogiske praksis. - Modellen vil give flere hænder, aktivitetsmuligheder og en bredere og mere mangfoldig personalesammensætning. - 1:1 model åbner mulighed for et bedre og mere ligeværdigt samarbejde mellem fritidsinstitution og skole. - En stor personalegruppe forankret i en kommunal klynge vil være bedre rustet til at møde de udfordringer et øget samarbejde mellem fritidsinstitution og skole vil bringe. - En 1:1 model vil give stordriftsfordele og en mulighed for nye input og dynamik når personalegrupper fra forskellige institutioner skal arbejde sammen under fælles ledelse. Vi vil endvidere påpege nødvendigheden af at der prioriteres tid til praktisk planlægning, samarbejdsmøder, efteruddannelse og kurser. Vi forventer at der bliver givet den nødvendige tid til processen jvf. Arbejdsmiljø Københavns anbefalinger. Vi forventer ligeledes at der kommer en høring 2, hvor alle får en mulighed for at komme med tanker og ideer til den organisatoriske og strukturelle løsning. Her anbefaler vi at alle berørte parter for mulighed for at komme med lokale ideer og løsninger. Med venlig hilsen Personale i Fritidshjemmet Troldevænget, Remisevej 2, 2300 København S klynge a8