Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
513

Indsendt af

Jens Peter Vesterager

Postnr.

2100

By

Kbh Ø

Høringssvar

I henhold til det foreslåede reformering af fremtiden fritidstilbud, kan jeg som far til to drenge der endnu ikke er begyndt i klub, men som vil mærke konsekvenserne af den foreslåede reformering godt være bekymret for at en centralisering og dannelse af større enheder gør det sværere for forældregruppen at være i dialog med institutionerne og derigennem være en aktiv del af vores børns hverdag. Dette er ellers noget vi har været vant med og sat stor pris på i de kommunale tilbud vores børn har deltaget i. Begge børn har fået lov til at gå i "kommunens bedste børnehave" (Peters hus), hvor dialog og kommunikation og gensidighed har været centralt i forhold i mellem forældre og personale. Vi håber disse hensyn vil indgå i de løsninger der prioriteres fremadrettet, så vores børn kan få de bedst mulige forhold fremadrettet. Da vi endnu ikke deltager i tilbuddene har vi selvsagt svært ved at vurdere hvilke løsninger der er bedst, og kan godt se at løsningsmodellerne kan afhænge af de konkrete forhold forskellige steder i kommunen. Jeg har dog indtryk af at dette også er værdier der prioriteres i FK2, som er en del af samme klynge som Peters Hus, og også der hvor mine børn naturligt ville kunne vælge at gå under den nuværende struktur. Jeg er synes i øvrigt at selve grundpræmissen for fremtidens fritidstilbud fremstår noget udokumenteret: "Den nuværende meget komplekse struktur med mange små enheder med hver sin leder, og forskellige skoletilknytninger vil ikke kunne være bæredygtig og danne rammen om et sammenhængende tilbud til børnene og samtidig give attraktive arbejdsforhold for de fagprofessionelle." - Hvorfor ikke? /JP