Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
476

Indsendt af

Anita Rasmussen

Postnr.

1663

By

København V

Høringssvar

Jeg er mor til en datter, som efter sommerferien stopper på Vestervang Fritidshjem, da hun skal starte i klub. Jeg er også mor til en datter, som starter i o. på Tove Ditlevsens skole efter sommerferien, og havde set frem til, at hun ligesom sin storesøster kunne gå på Vestervang Fritidshjem. Jeg er utrolig ked af, at det overvejes at nedlægge flere af de "små" fritidshjem, og jeg glæder mig på ingen måde til at sende min, til den tid, seksårige datter i en kæmpe institution med flere hundrede børn. Jeg mener heller ikke, at Tove Ditlevsens skole, som vel vil danne rammen om en kommende kæmpeinstitution, har plads og lokaler, til alle disse børn - ligesom deres udendørsarealer, efter min mening, heller ikke ville kunne rumme alle disse børn. Og at en så massiv ændring af fritidshjem/SFO sker samtidig med en voldsomt kaotisk implementering af den nye skolereform, virker mildest talt uigennemtænkt. Så jeg håber inderligt, at der vil blive lyttet til os bekymrede forældre. Bevar de små fritidstilbud på Vesterbro, så vores børn kan forblive i trygge og overskuellige rammer. Mvh Anita Rasmussen