Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Børnefabrikker – nej tak: Høns har krav på flere kvadratmeter end Københavns Kommunes fritidshjemsbørn I Thorsannas bestyrelse mener vi, at trivsel og nærvær skal prioriteres over stordrift, som der lægges op til i den nye struktur for fremtidens fritidstilbud. Forslaget har også negative konsekvenser for en lang række børnehaver, der som følge af konsolidering af fritidshjemspladser i gigantiske institutioner, også vil skulle konsolideres i større enheder. Denne konsekvens synes end ikke at have været taget med i overvejelserne fra embedsværket. Københavns Kommunes embedsmænd prioriterer udokumenterede og ugennemsigtige økonomiske fordele over det gode børneliv. Det er vi stærkt forargede over. Hovedpunkter i vores kritik: 1. Vi mangler faglige argumenter, som taler for stordrift. Der er ingen evidens for, at større er bedre, hverken for børnene eller den totale økonomi. 2. Det frie valg forsvinder, når der ikke er flere fritidsordninger at vælge imellem. Det eneste reelle valg bliver et fravalg af folkeskolen. 3. Folkeskolereformen giver stadig store dønninger for børn, lærere, pædagoger og forældre. Tiden er ikke moden til nye omfattende eksperimenter. 4. Materialet fra Københavns Kommune er behæftet med fejl i data. 5. Børnene foreslås placeret i nye, store børnefabrikker. Økologiske høns har adgang til fire kvadratmeter per høne – med Københavns Kommunes udspil til en ny struktur for fritidsordninger får børn kun adgang til det halve: to kvadratmeter. 6. Forslaget vil også betyde, at mange børnehavebørn vil blive samlet i markant større enheder med risiko for, at børn med særlige behov også her ikke får den rette opmærksomhed. Punkter i ThorsAnnas høringssvar 1. Det frie valg. a. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune vedtog i juni 2014 følgende princip for den nye struktur: ”Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg.” Dette frie valg udfordres kraftigt ved de nye gigant-institutioner. Hvis mindre, relativt selvstyrende enheder ikke bevares, er der reelt ikke noget valg. Det eneste valg vil være et fravalg af folkeskolen til fordel for privatskoler. Det betyder i praksis en prioriteret udvanding af princippet om folkeskolen, hvilket vi er meget uenige i. b. Forskellige fritidsordninger fremmer mulighed for frie valg, for eksempel i forhold til pædagogisk differentiering i barnets hverdag. c. Gennemføres op koncentrationen af skolebørn i gigantinstitutioner, mistes også muligheden for det valg, at børn i børnehave vil have kontakt med skolebørn. Altså mistes fordelene ved bred aldersintegration. Forældres frie valg til at søge en institution, hvor søskende har mulighed for en sammenhængende barndom på tværs af børnehave og fritidshjem forsvinder. 2. Skolereformen er stadig ny, tiden er umoden. a. Skoleområdet er efter skolereformen langt fra at være stabilt. Efterdønningerne af reformen og dens konsekvenser kendes langt fra endnu, og har allerede på kort sigt store konsekvenser for skoleledere, lærere, fritidshjem, børn, forældre, sport- og fritidsklubber osv. Hvad er de langsigtede konsekvenser af skolereformen? Svaret er desværre kort: konsekvenserne kender ingen. b. Vi mener, at man bør vente med at kaste området ud i yderligere, omfattende og u-afprøvede satsninger. Hvis ændringerne gennemtvinges nu, spiller man i praksis hasard med en hel generation af nye københavnere, fordi man gennemtvinger en gennemgribende reform, inden man på nogen måde kender konsekvenserne af skolereformen. 3. Hvor er de faglige argumenter, som taler for stordrift? a. Hvor er evidensen, eller i det mindste rationalet for, at denne fokus på mega-institutioner hæver kvalitetsniveauet? b. I indstillingen fra 11. juni 2014 reduceres arealkravet per barn med 50 % - hvor er evidensen for, at det i det mindste ikke forringer kvaliteten for det enkelte barn? c. Hvordan skal det betydelige mindretal af elever, som ikke trives i gigantinstitutioner, gribes hvis denne omlægning føres ud i livet? På Islands Brygge for eksempel, er der én skole med et godt stykke over 1100 elever og hvis opkoncentreringen gennemføres vil der kun være én fritidsordning at ”vælge i mellem” med omkring 500 indskrevne børn. Det står i stærk kontrast til at andet af Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne principper for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag”. 4. Hvor stærke er de økonomiske argumenter, som taler for stordrift? a. Foreligger der nogen som helst estimater på størrelsen af de følgeudgifter, som vil opstå i forbindelse med den gruppe af børn, som ikke vil trives i gigantinstitutioner hele deres hverdag? b. I forhold til Islands Brygge, hvor mange penge vil rent faktisk skulle bruges på nye mursten, hvis konsolideringen i en ny megainstitution føres ud i livet. 5. Uhensigtsmæssige, afledte konsekvenser for børnehaver: a. Gennemføres opkoncentrationen af fritidshjemsbørn i få, gigantiske institutioner, vil det føre til yderligere konsolidering også på børnehaveområdet og dermed også reducere det frie valg på dette område. b. Hundrede- måske tusindvis af børn i vuggestuer og børnehaver vil i praksis blive taget ud af deres velfungerende institution mod forældrenes vilje, for at blive sammenlagt i større enheder. c. Sårbare børn forsvinder let i mængden. For fagligt personale i Københavns Kommune er det gængs praksis, at et betydeligt antal børn henvises til en mindre institution for at optimere trivsel og læring. Betragtninger for Islands Brygge 1. Forkerte tal a. I materialet fra bl.a. mødet i Børne- og Ungdomsudvalget i juni 2014 er basale data simpelthen forkerte. KKFO Skibet er eksempelvis normeret til 330 børn, ikke 280 som beskrevet. Derudover kommer, at stort set samtlige fritidshjem på Islands Brygge kører med opnormering. 2. Islands Brygge skole er presset. a. Skolen på Islands Brygge er under voldsomt pres. Den er vokset eksplosivt over de sidste år. I 2000 havde den 358 elever og gik til 7. klasse. En opgørelse fra september 2014: 1117 elever fordelt på 43 klasser. Heraf syv 0. klasser og 6. 1. klasser(!). Skolen er bygget til at rumme fire spor. b. Skolen er præget af et meget højt lærer-sygefravær og er i høj grad mærket af at været ude af balance oven på den omfattende skolereform. c. 3. klasserne tilbringer hele dagen i barakker, og de selvsamme lokaler bliver brugt som klassernes fritidshjem. d. Føres planerne ud i livet, vil ca. 200 børn skulle føres over i KKFO Skibet (som ligger på Islands Brygge skoles område, som for nuværende har over 300 børn indskrevet) e. Hvordan hænger det sammen med Børne- og Ungdomsudvalget vedtagne princip for den nye struktur: ”Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag” ? f. Befolkningsfremskrivningerne for Islands Brygge peger på flere skolebørn i fremtiden, ikke færre. 3. Alternativ a. Vi har en vis forståelse for, at det kan være relevant at kikke på konsolideringer på fritidshjemsområdet, når effekterne af skolereformen som tidligere nævnt begynder at være kendte. b. Vi tilslutter os forslaget, som beskrevet af bestyrelsen i den integrerede institution Krudtuglen, som også ligger på Islands Brygge, og citerer fra deres høringssvar: ”Det mest optimale forslag set fra et børneperspektiv er at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares.”