Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
452

Indsendt af

Christian Brøchner

Postnr.

1666

By

København V

Høringssvar

Høringssvar vedr. Implementeringsplaner for Fremtidens Fritidstilbud Lad fritidshjem være enten selvejende eller kommunale, i netværk og klynger og lad skolen samarbejde med flere fritidshjem. Det er rummeligt. Den personlige relation Som forældre til to drenge i en integreret institution fra 0-10 år (Saxogården) har vi flere gange oplevet den styrke, der ligger i netop sådan en konstellation. Et problemfrit skifte fra vuggestue til børnehave til fritidshjem, hvor børnene kender alle voksne – og hvor alle voksne kender børnene, længe før de rykker op. Vi mærker et utroligt nærvær blandt alle personalegrupper, overfor vores børn, uanset hvor de går henne – vuggestue, børnehave, fritidshjem. Og mindst ligeså vigtigt – vores børn er trygge og fortrolige på alle niveauer. Hvem har set lyset? Jeg forstår, at der er kommet en skolereform, som sætter skolen og fritidsordningerne under pres. Jeg forstår der er økonomiske hensyn, som vejer tungt i de lokalpolitiske beslutninger. Jeg forstår IKKE hvorfor børnene skal være forsøgshunde i det sociale eksperiment, som den nye samspilsform er. Jeg forstår IKKE hvordan et politisk redskab til økonomisk håndtering er, at stille de mindste i det dårligste lys. De kan måske ikke se det lige her og nu – men hvordan ser det ud på sigt? Hvilke pædagogiske undersøgelser ligger til grund for, at det bedste tilbud er det største fritidshjem? Valgmuligheder – for børnenes skyld Mangfoldighed og forskellige behov er en integreret del af vores tilværelse, især i København. Hvor bliver pladsen af, når alle børn skal samles i ét rum? 1:1 modellen fungerer givetvis flere steder – nogle steder er det helt oplagt at få det implementeret, uden store omvæltninger for børnene eller personalet. Men andre steder, hvor flere små fritidshjem leverer børn til samme skole, er løsningen IKKE lige for. Derudover er forældres mulighed for at søge mod et stort eller et mindre fritidshjem, afhængig af barnets behov, ikke længere til stede. Skulle man ikke på et meget seriøst niveau overveje, at lade skolereformen få fodfæste med de omvæltninger det har for både børn og personale, før vi drukner i endnu en større strukturmæssig søsætning? Det bedste fritidstilbud De små fritidshjem tilbyder så meget. Vi hører om det fra vores eget, hvor vigtige elementer bl.a. er et fysisk miljøskifte. Et pusterum fra skolen. Noget andet. Derudover er konflikthåndtering en force som personalet formår at udnytte, idet der er tid til og mulighed for at være sammen med børnene i små enheder. Der er plads til børn med ekstra behov af den ene eller anden årsag. Socialt er der læring fra de store børn og hjælp til de mindre – de ser hinanden! Ture ud af huset med 15-20 børn af gangen kan lade sig gøre. Listen er lang. Hvordan vil Københavns Kommune sikre, at man ved at lukke de små fritidshjem etablerer det bedste pædagogisk funderede fritidstilbud til byens børn – også til de børn som har behov for noget ekstra? Fløjt til pause Lad skolereformen få fodfæste. Gennemtænk nøje konsekvenserne ved at lukke de små fritidshjem, og udarbejd herfra en løsning, som kan sendes i en høringsrunde 2 lokalt. Jeg tror I vil opdage, at I er ved at lave selvmål. Og det taber man på.