Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
401

Indsendt af

Kate Ekebjærg

Virksomhed / organisation

Stjerneskuddets fritidshjem

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar fra personalet i Stjerneskuddets fritidshjem Sjællandsgade 51 2200 København N PRÆSENTATION AF STJERNESKUDDET: Stjerneskuddet er et af Københavns ældste fritidshjem. Det er beliggende i en række lejligheder i et ældre boligbyggeri i Sjællandsgade 51 på Nørrebro, og er med sine fysiske rammer et unikt sted. Stjerneskuddet er normeret til 78 børn. Med stigende efterspørgsel på fritidshjemspladser til bydelens børn, har Stjerneskuddet gennem de seneste 4-5 år haft en overnormering på op til 120 indskrevne børn på fritidshjemmet. Dette har vi løst med forskellige ordninger. Med indførelsen af Skolereformen blev børnenes skoledag forlænget, og det gav ikke længere mening at tage ud af huset med en børnegruppe hver dag, da tiden på fritidshjemmet blev for kort. Derfor har vi i det forløbne halve år, på skift, tilbragt en eftermiddag om ugen i midlertidige pavilloner i De Gamles By. Disse pavilloner skal nedlægges, og fra januar 2015 er vi i stedet begyndt at tilbringe eftermiddagene i to af skolens 0. klasselokaler. Opnormeringen af Stjerneskuddet har gennem hele forløbet været midlertidigt, men faktum er, at den gang på gang er blevet forlænget, grundet det høje børnetal omkring Guldberg Skole. Personalet har gennem hele forløbet samarbejdet med kommunen for at løse problemet med plads til de mange ekstra børn, der har brug for fritidshjemspladser, på trods af, at det har været en arbejdsmæssig udfordring at sikre den pædagogiske kvalitet under disse krævende forudsætninger. Fra kommunens side har det handlet om at skaffe pladser nok til pasning, mens det for personalets vedkommende har handlet om at skabe en god hverdag for børnene med et højt pædagogisk niveau. INKLUSION: Trods en opnormering af børn med næsten 1/3 er Stjerneskuddet stadig at regne for et lille fritidshjem, der igennem årene har rummet en del af bydelens børn med forskellige behov. Ét af kommunens pejlemærker er inklusion, og med lukningen af specialinstitutioner skal børn med særlige behov og diagnoser nu rummes i den kommunale skole og i fritidsinstitutionerne. Det stiller høje krav til personalets faglighed og engagement, og til værdier som nærvær og tryghed. Værdier som kommunen indtil nu har vægtet højt, og derfor har anvist forældre med børn med særlige behov til de små fritidshjem med henvisning til, at netop de mindre institutioner i højere grad var leveringsdygtige i disse værdier; nærhed, mindre grupper med mulighed for at udvikle ligeværdige børnefællesskaber, mulighed for at trække sig tilbage i et miljø uden for meget larm, efter en intensiv skoledag. Stjerneskuddet ligger i et område af byen, hvor befolkningssammensætningen er mangfoldig i forhold til etnicitet, sociale ressourcer, økonomi osv. Stjerneskuddet har altid været en aktiv medspillere i lokalmiljøet. Flere og flere børn i daginstitutionerne diagnosticeres og/eller stigmatiseres f.eks. som Særligt Sensitive børn. Børnene har en uhensigtsmæssig adfærd, men reagerer de i virkeligheden hensigtsmæssigt på urimelige vilkår! Kunne man overveje, at der i virkeligheden er tale om helt almindelige børn, der reagerer på en uhensigtsmæssig hverdag, med alt for mange krav, alt for mange børn, alt for lidt plads, alt for meget støj, og alt for få pædagoger og lærere til at tage hånd om børnene, og de problemer, der opstår, når der er for mange sammen. Vi ser en risiko for, at vi kommer til at møde børn, som får det meget svært i de store institutioner, som nu planeres. De børn som allerede nu trænger til ro efter skoledagen. En del børn bliver også pressede i de intensive frikvarterer, hvor de er nødt til at interagere med urolige og larmende børn i et miljø med få voksne. Vi er også bekymrede for de børn, som har specielle udfordringer eller diagnoser, og derfor har større behov for overskuelighed og forudsigelighed i hverdagen. De bør trænger sommetider til at finde et lille hjørne, hvor der er ro, og mulighed at få en pause fra de andre børn. Er det en mulighed i de nye giga-institutioner ? VALGFRIHED: Hvert år bruger forældre til kommende skolebørn tid på at besøge de lokale fritidsinstitutioner, for at vælge, eller rettere ønske, det helt rigtige sted til deres barn. Det er unikt i Københavns Kommune, at man som borger og forælder, har mulighed for at vælge mellem noget forskelligt. Mangfoldighed og valgmuligheder er noget som kendetegner vores by, og som man på rådhuset er stolte af og profilerer sig på. Igennem mange år har det været sådan, at der er størst tilslutning til de små fritidshjem. Som forælder ønsker man, at ens barn skal gå i en fritidsinstitution, hvor de og børnene kender alle de ansatte, og hvor personalet ved, og kan huske, hvad ens barn hedder. SKOLEREFORMEN: Skolereformen trådte i kraft ved skoleårets begyndelse og har haft betydning for børnenes hverdag. Vi ser trætte børn med mindre overskud og konfliktniveauet blandt børnene er steget efter sommerferien. Det er vores oplevelse, at de konflikter og frustrationer der opstår i løbet af skoledagen følger med, når børnene kommer på fritidshjem om eftermiddagen. Vi er bekymrede over den hastighed, hvormed disse enorme forandringer gennemføres. Der er udfordringer og mangler i Heldagskolen, og man bør give tid til udvikling og evaluering inden man så drastisk ændrer en 100 år gammel tradition med velfungerende fritidshjem i Københavns kommune. Hvis først de små fritidshjem er lukkede bliver det svært at fortryde og genetablere dem igen. Vi ved at pendlen drejer frem og tilbage, når det handler om pædagogik og læring; fra stort til småt, fra centralisering til decentralisering til inklusion og specialisering. Hvad gør vi næste gang pendlen finder en ny retning og vi har udryddet alle de små fritidstilbud til vores børn? Vi indstiller til, at fritidshjemmene forbliver i klynger, således at de bevares, når Skolereformen evalueres og muligvis rulles tilbage. SKOLEN: Indeklimaet på Guldbergskolen er allerede nu ikke godt nok, og lokalerne er ikke egnede til konstant brug en hel dag. Lærerne har svært ved at finde plads til deres forberedende arbejde, så hvor findes lokaler til flere medarbejdere, og vores behov for at forberede samt opbevaring af ”fritidsmaterialer”. Hvis knap 450 børn skal blive på skolen om eftermiddagen findes der ikke lokaler som er egnede, og der er risiko for, at fritidshjemsaktiviteterne skal gennemføres i børnenes klasseværelser. De 450 meter fra Guldbergskolen til Stjerneskuddet er et velfortjent afbræk, hvor børnene får en pause, når de skifter arena mellem skole og fritid. Desuden giver den korte gåtur mulighed for at træne trafiksikkerhed med børnene. PÆDAGOGISK PERSONALE: At arbejde som pædagog i nyetablerede enorme institutioner eller uegnede skolelokaler, er en anden udfordring. Det findes allerede nu en risiko for, at kvalificerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, med erfaring og ambitioner, trækker sig fra disse ”hovsa-løsninger” som indføres så hurtigt, og uden respekt for fritidshjemspædagogikken. Man må ikke undervurdere fritidshjemspædagogikken: -I fritidshjemmene får børnene sanselige oplevelser og en bevidsthed om de begreber de hører om og lærer at stave til i skolen. Som et eksempel kan man tage ordet "Gips" som barnet lærer at stave til i skolen. I fritidshjemmet får barnet det i hænderne og opbygger selvtillid og dannelse i forhold til materialet. Når man arbejdet med gips ved man, hvordan det føles, lugter, og støver. Barnet lærer hvordan man bruger gips, hvor meget vand det skal blandes op i, og hvor hårdt det bliver, når det tørrer. -Fritidshjemspædagogikken rummer en stor faglighed, når det vedrører børns relationer, konfliktløsning, inklusion, integration, stærkt forældresamarbejde og børns motoriske udvikling. Denne faglighed kompletterer skolepædagogikkens kompetencer som det er nu, men risikerer at kvæles når alt fokus rettes ind på læring og børn i enorme fritidsenheder. - Fritidshjemspædagogikken trues også, hvis ledelsen bliver alt for centreret, med kun én leder til mange børn og ansatte. Afstanden bliver større med klyngestrukturen og muligheden for sparring, plads til forskellighed mellem enheder og mulighederne for udvikling vanskeliggøres yderligere, når der lægges et større fokus på læring og skolen. Manglen på ligeværdighed kan få pædagoger og pædagogmedhjælpere at miste deres engagement, og de ser sig derfor om efter andet arbejde. På det seneste er forældre begyndt at reagere, og stille sig kritiske over for det fremtidige fritidstilbud for 400-450 børn, som Københavns Kommune ønsker at tilbyde børnefamilierne omkring Guldberg Skole. FREMTIDENS FRITIDSTILBUD: Tanken omkring heldagsskolen kan være et spændende møde mellem pædagogik og læring. Vi pædagoger og lærere kan finde nye samarbejdsformer, som kan resultere i nye undervisningsformer, hvor vi kunne opfange de børn, som har svært at lære og udvikles i den traditionelle undervisning. Lad os gå videre ad den vej og invitere skolen ind i fritidshjemmenes lokaler, og lad os dele vores pædagogiske kunnen med lærerne og deres kompetencer. Her er der mulighed for at udvikle tværfaglige projekter i lokaler med andre tilbud end i skolen. For eksempel, køkken, værksteder, og en legeplads som man ikke skal dele med hundredevis af andre børn. Lad os pædagoger komme med på banen, og lad os være med til at skabe ligeværdighed i børnenes skoledag.