Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Høringssvar vedr. sammenlægning af de små fritidshjem Som forælder til en datter i Bryggehusets fritidshjem, Islands Brygge, vil jeg gerne appellere til, at vores politikere genovervejer forslaget om at samle fritidshjemmene. Som konsekvens af folkeskolereformen, så er der nu langt flere timer i skolen, og færre timer på fritidshjem. Jeg har forståelse for det nærliggende ønske om at optimere de lokaler og ressourcer på fritidshjemmene som dermed bliver ledige, men vil virkelig og inderligt håbe at I vil lytte til pædagoger og forældre, som fortæller jer, at børn på 7 år der har været i skole indtil kl 14, ikke nødvendigvis har brug for flere skemalagte aktiviteter og tilbud. Det er super med de mange tilbud, men jeg ser slet ikke tilbuddene som det væsentligste som et fritidshjem skal tilbyde. Vores datter går på bryggehuset, og hun trives med det nærvær og samhørighed som findes blandt den mindre gruppe af børn og voksne som har sin gang her. Ja her er færre tilbud end på ”Skibet”, men primært er der plads til at hygge sig, spille ludo, rundboldt eller bare tage en slapper i sofaen i et afslappet miljø efter en lang skoledag. Her kender man hinanden, -alle sammen. De ansatte kender os forældre, og vi kender dem. Det skaber en samhørighed og skaber en basis for trygt miljø for børnene, hvor både forælde og ansatte kan tage hånd om de konflikter og situationer der opstår mellem børnene, både i frittemiljøet og bagefter derhjemme. Her tages hånd om både de ressourcestærke og ditto svage børn, fordi vi ved hvem hinanden er, og vi kan kommunikere og sikre at der bliver givet plads hvor der skal gives plads, og sat ditto grænser når der er behov for det. Det kan vi, fordi det er et fælles ansvar. En fælles ansvarsfølelse, som kun kan trives, fordi man ikke er flere i gruppen, end at det faktisk er muligt at skabe relationer mellem hinanden. Her har vi også værdsat muligheden en blød overgang fra børnehave til fritidshjem som sker i trygge og genkendelige rammer. Det mindre barn der er startet i fritten, har mulighed for lige at gå over og besøge børnehaven, få en snak og en krammer hos pædagogerne, inden man bevæger sig tilbage til de store. De ”store” i børnehaven blander sig med frittebørnene om eftermiddagen og hjælpes dermed til en tryg overgang fra børnehave til skoletid. Store fritidshjem giver andre muligheder for driftsoptimering og mange fritidstilbud, men en institution med flere hundrede børn giver nogle andre dynamikker blandt børn, ansatte og forældre. Her er barnet ét blandt mange, det bliver svært at sikre balancen mellem stærke og svage børn, fordi det bare er fysisk umuligt for så mange mennesker, at kende og være dus med så mange andre. Det er sværere at sikre vilkårene for de generte børn, de usikre børn, sikre at de får plads og bliver inkluderet i legen, sikret at de kommer ind i et netværk med andre børn, og sikre at der ikke opbygges kliker osv. En institution med hundredevis af børn, gode fysiske rammer og ansatte eller ej, det er et sted hvor ressourcestærke børn klarer sig bedst. De introverte kan gemme sig i mængden, glide af, forsvinde. Som forældre er jeg bekymret for den mangel på nærvær og samhørighed som en stor institution vil give. Især institutioner som er beliggende i samme lokaler som barnet også opholder sig i mens der er undervisning. Såvel børn såvel som voksne har behov for at skifte ”scene” når man holder fri, og det gør vi fordi det også mentalt markerer overgangen mellem skole eller arbejde og fritid. Jeg er uforstående overfor såvel størrelsen på de planlagte institutioner, såvel som muligheden for at holde fritidshjemmet på skolerne, og jeg savner i det fremlagte forslag nogle pædagogiske argumenter for hvorfor kommunen mener at det skulle være hensigtsmæssigt. Set fra en forælders synspunkt så lyder ingen aspekter af det fremlagte til at være hensigtsmæssige for barnet eller i barnets interesse. Med venlig hilsen, Martin Dombernowsky